Vikarer søges til 16 årig dreng i Vodskov

DUOS



Vikarer søges til 16 årig dreng i Vodskov

Type
Handicapområdet
Overview
Er du klar til at gøre en forskel i en 16-årig drengs liv? Har du erfaring med medicinhåndtering, personlig pleje og omsorg for børn med særlige behov?
Om opgaven
Vi søger vikarer med erfaring inden for pleje og støtte til en 16-årig dreng med infantil autisme, epilepsi, Cerebral parese og synsnedsættelse. Drengen er ikke alderssvarende i sin udvikling og nyder aktiviteter som musik, historiefortælling og trampolinleg. Dine primære opgaver vil være:

  • Medicinhåndtering.
  • Personlig pleje, herunder bleskift, påklædning og støtte til hygiejne.
  • Observation, herunder opmærksomhed på epileptiske anfald, tegn på ubehag eller ændringer i almen tilstand.
  • Forebyggelse af sanseoverbelastning og skabelse af en rolig og tryg atmosfære.
  • Aktivering og samvær, hvor du inddrager drengen i aktiviteter, der understøtter hans trivsel, såsom musik og leg.
  • Tværfagligt samarbejde med teamet og familien for at sikre den bedst mulige pleje og støtte.

Du vil modtage grundig oplæring, herunder e-learning i epilepsi, hygiejne, medicinhåndtering og magtanvendelse, så du er godt klædt på til opgaven. Lige nu er der en positiv udvikling i gang hos drengen, og færdigheder vi tidligere så som tabte, er ved at blive genfundet. Vi har et tæt samarbejde med familie og skole om drengens udvikling, og i teamet arbejder vi proaktivt i forhold til anbefalinger og håndtering af magtanvendelser.

Om dig
Vi søger vikarer til fast afløsning af teamet og vikarer til sommerferien.

Du har erfaring med:

  • Medicinhåndtering og observation af sundhedstilstand
  • Personlig pleje. I den sammenhæng har drengen behov for sansestimulering/regulering
  • Omsorg og struktur i arbejdet med børn med særlige behov
  • Samarbejde i et tværfagligt team

Du er ansvarsbevidst, rolig og god til at skabe tryghed i hverdagen.

Arbejdstider
Du vil blive tilknyttet som vikar med vagter ved ferie og sygdom på teamet.

Vagterne kan være både hverdage og weekend i følgende tidsrum:

  • Dagvagter kl. 9.00-13.00 eller kl. 13.00 – 21.00
  • Vågne nattevagter kl. 21.00 – 09.00

Lønnen er baseret på dine kompetencer, med tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!