Social- og sundhedsassistentelever - start på GF2 uge 42 2025

Tønder Kommune



Drømmer du om at arbejde med mennesker og skabe værdi i deres hverdag? Og er du empatisk og tillidsvækkende? Så er det måske dig, der skal være vores næste elev.
Om jobbet
Er du 25 år eller derover, har du mulighed for at få en læreplads som social- og sundhedsassistentelev med ansættelse på både grundforløb og hovedforløb.

Hvis du har en uddannelsesaftale med start på grundforløb 2, er du sikret en oplæringsplads og løn under hele din uddannelse.

Du starter på grundforløb i uge 42 2025 og fortsætter på hovedforløb i uge 12 2026.
Vi søger motiverede elever, der er engagerede og har interesse i at bidrage til livskvalitet for vores borgere i Tønder Kommune gennem sundhed, mestring og fællesskabelse.

Grundforløbet foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa. Hovedforløbet veksler mellem skole- og oplæringsperioder. Skoleperioderne foregår på Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa, og oplæringsperioderne foregår i Tønder Kommune og i regionen.

Oplæringsforløb i løbet af uddannelsen

  • Det nære sundhedsvæsen, hvor du både kommer i oplæring i hjemmeplejen og på et plejecenter
  • Psykiatrien, hvor du enten kommer i oplæring i kommunalt regi eller i regionen
  • Den somatiske oplæring, hvor du både kommer i oplæring i både kommunalt og regionalt regi.

Som social- og sundhedsassistentelev uddannes du til at varetage mange alsidige opgaver hos borgerne – lige fra sundhedsfaglige opgaver, pleje og omsorg til anerkendende og målrettet kommunikation i samarbejde med mennesker.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at uddanne dig inden for et fag, hvor du arbejder med mennesker og skal agere professionelt
  • brænder for at hjælpe andre og bidrage til livskvalitet
  • er engageret og ansvarlig for din egen uddannelse
  • er i stand til at udvikle dine personlige og faglige kompetencer gennem hele uddannelsen
  • er mødestabil og ser værdien i at indgå i et arbejdsfællesskab.
  • er positiv og samarbejdsdygtig
  • er empatisk og tillidsvækkende
  • kan arbejde i skiftende vagter
  • kan transportere dig til dine oplæringssteder.

Vi tilbyder

  • løn på både grundforløb og hovedforløb
  • mulighed for voksenelevløn/voksenlærlingeløn efter gældende regler
  • spændende læresteder fordelt i hele Tønder Kommune
  • et velfungerende og engageret vejlederteam med høj faglighed
  • et miljø, hvor eleverne prioriteres højt og et arbejdsfællesskab, der arbejder rehabiliterende
  • høj prioritering af elevernes trivsel og faglige udvikling
  • struktur på uddannelsen og klare aftaler om uddannelsesforløbet.

Uddannelsen som Social- og sundhedsassistent
Grundforløbet varer 20 uger og hovedforløbet som Social- og sundhedsassistent varer 2 år og 9½ måned. Det er muligt at søge DIGI-tech linje og udenlandsophold.

Såfremt du vurderes egnet til anden uddannelse, kan du eventuelt blive tilbudt en anden type læreplads, end den du har søgt.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Du kan få voksenelevløn, hvis du er 25+ og har et års relevant erhvervserfaring inden for de seneste fire år, med mindst 24 timer pr. uge i gennemsnit. Arbejde på mellem otte og 24 timer i gennemsnit om ugen tæller som 50 procent af tiden. Du skal medsende dokumentation for din erhvervserfaring, hvis du opfylder kriterierne.

Kontakt dit jobcenter for info om voksenlærlingeløn, hvis du ikke opfylder betingelser for voksenelevløn.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte uddannelseskonsulent Sonja Warberg på mail eller telefon 74 92 94 34

Ansøgning
For at komme i gang med uddannelsen, skal du søge optagelse på grundforløbet via www.optagelse.dk og herefter skal du indgå en aftale om læreplads med Tønder Kommune. Du søger en læreplads ved at sende os din ansøgning med relevante bilag via linket.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2025
Ansøgninger vil blive behandlet løbende, og der gennemføres løbende ansættelsessamtaler. Du vil senest modtage endeligt svar på din ansøgning i uge 37/2025.

Til orientering er der røgfri arbejdstid i Tønder Kommune.

Du skal medsende

  • dansk og matematik fra 9. klasse (svarende til G-niveau)
  • RKV fra Social- og Sundhedsskolen i Aabenraa
  • opholds- og arbejdstilladelse, hvis du kommer fra et land uden for EU/Schengen
  • dokumentation for erhvervserfaring hvis du søger om voksenelevløn
  • privat straffeattest
  • ansøgning og CV
  • anbefalinger
  • anden relevant dokumentation

Ønsker du en hverdag, hvor du gør en forskel – og en uddannelse med mening og muligheder?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Tønder Kommune

Ansøgningsfrist: 01 September 2025

Placering: Wegners Plads 2, 6270 Tønder


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 01.09.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 01.09.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!