SOSU Nord søger underviser til Grundforløb 1 i Hjørring
SOSU Nord
SOSU Nord søger en underviser til Grundforløb 1 i Hjørring. Du skal sammen med det nuværende team være med til at give vores elever den allerbedste start på deres uddannelse til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.
Du er sandsynligvis uddannet folkeskolelærer (gerne med dansk som linjefag) eller har en sundhedsfaglig uddannelse som eks. Social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Det afgørende er dog, at du har erfaring med at undervise og brænder for at danne relationer og inspirere vores elever på Grundforløb 1. Trives du samtidig med en hverdag fyldt med afveksling, begejstring og samarbejde, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Undervisning i erhvervsfag på Grundforløb 1 - herunder planlægning, udførelse, evaluering
- Kontaktlærer
- Forældresamarbejde
- Trivselsarbejde med klassen
- Vejledning og støtte af elever
- Prøver/eksaminationer
- Vikardækning og evt. undervisning på Grundforløb 2
- Eventuelt underviseropgaver på vores grundforløbsafdeling i Frederikshavn eller andre af vores afdelinger.
Du bliver en del af en organisation, som arbejder i professionelle læringsfællesskaber, hvor samarbejde og videndeling er vigtige faktorer i forhold til at støtte eleverne i deres læring.
Det er vigtigt, at du har en anerkendende tilgang til både elever og kolleger, og at du er løsningsorienteret og kan stå fast – også selv om vinden blæser.
Derudover skal du deltage i de udviklingsopgaver, som teamet er involveret i.
Forventninger til dig
- Du har erfaring med at undervise
- Du kan se dig selv arbejde med målgruppen (elever fra 9. og 10. klasse) - og har kendskab til og forståelse for denne målgruppe
- Gerne linjefag i dansk og kan føre til eksamen på dansk D-niveau
- Du evner at danne relationer til både elever og kolleger og har lyst til indgå i et forpligtende professionelt læringsfællesskab, hvor vi er sammen om at udvikle vores praksis
- Du har flair for IT og kan anvende digitale teknologier i undervisningen
- Du har lyst til, sammen med kolleger og leder, at skabe gode rammer, fælles trivsel og et godt undervisnings- og arbejdsmiljø i afdelingen
- Du er fleksibel
- Du har kørekort og egen bil til rådighed, da det må påregnes, at der i mindre omfang er arbejdsopgaver, som skal løses på andre lokationer end den, hvor du er ansat.
Vi kan tilbyde
- Et spændende og alsidigt job i en spændende organisation, der kontinuerligt er i udvikling – og hvor der er plads til, at du kan være med til at påvirke egen hverdag og faglige retning.
- At du vil indgå i et undervisningsmiljø og en kultur, hvor teamsamarbejde er i højsædet, og hvor der er stor indflydelse på, hvordan praksis udvikles og udmøntes i dagligdagen
- En arbejdsplads hvor et godt arbejdsmiljø og en uformel omgangstone vægtes højt, og hvor vi giver os tid til at værne om hinanden og det arbejde, vi udfører.
Løn og ansættelsesforhold
Der er tale om midlertidig ansættelse fra august 2025 til og med januar 2026 (med mulighed for forlængelse)
Afhængigt af hvad du ønsker, vil stillingen være på gennemsnitlig 32 eller 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelsesforhold efter cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).
Stillingen vil være grundlønsindplaceret fra løntrin 1 – 3 inkl. centralt aftalt undervisningstillæg. Lønniveauet, på 37 timer pr. uge, ligger mellem kr. 376.000 - kr. 437.000 årligt. Hertil kommer lokalt aftalt undervisningstillæg på kr. 16.064 årligt samt eventuelt kvalifikationstillæg.
Pensionsbidrag udgør 18,4%.
Ansøgningsfrist og yderligere oplysninger
Ansøgningsfrist er mandag den 9. juni 2025.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Sanne Froberg,
Sådan søger du
Send os din ansøgning, CV og relevante bilag via skolens hjemmeside: www.sosunord.dk under ledige stillinger.
Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Om SOSU Nord
SOSU Nord uddanner til velfærd i praksis, og har en vision om at uddanne nutidens og fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere, hvilket vi gør med høj faglighed og med udgangspunkt i skolens kerneværdier: Professionalisme, anerkendelse og initiativ. Vi er en af landets største social- og sundhedsskoler med 6 afdelinger fordelt i hele Nordjylland og omkring 320 ansatte. Vi går gerne forrest, når der skal udvikles og afprøves nye undervisningsmetoder og har fokus på at udvikle SOSU Nord som et professionelt læringsfællesskab. Du kan læse mere om SOSU Nord på vores hjemmeside www.sosunord.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: SOSU Nord
SOSU Nord er én af landets største social- og sundhedsskoler. Vores primære opgave er at uddanne kompetent og velkvalificeret personale til hele social- og sundhedssektoren og den pædagogiske sektor.