Svendborg Kommune søger engageret aktivitetsmedarbejder søger til Demensbyens aktivitetscenter

Svendborg Kommune



Er du vores nye kollega til vores team i Aktivitetscenteret ”Bryghuset Svendborg Demensby”.
Om jobbet:
Vi arbejder meget struktureret med faste daglige aktivitetstilbud og klubber. Hvert halve år udvikles der nye klubber og aktiviteter med nye klubdeltagere. Vi arbejder ud fra brugernes interesser, ønsker og livshistorier. Vi tilbyder en alsidig og spændende hverdag med masser af livsglæde, meningsfuldhed, aktiviteter og praktiske opgaver. Vi arbejder med CST (kognitiv stimulations terapi) og arbejder efter omsorgsfilosofien ”Demens i praksis” baseret på personcentreret omsorg.

Om dig:

  • Er rummelig, empatisk og reflekterende over egen kommunikation og være dygtig til at kunne skabe en relation til vores mange brugere, pårørende og samarbejdspartner. Det er vigtigt, at du er god til at have overblik og mange ”bolde i luften”, da vi har mellem 40-90 brugere om dagen.
  • Har en sundhedsfaglig uddannelse og gerne med erfaring fra demensområdet.
  • Har høj faglighed, som er fuld af gode ideer, og som er med på udvikling og som vil støtte op om de mange forskellige aktiviteter vi allerede har søsat.
  • Er god til at samarbejde da vi også har et stort samarbejde med det øvrige personale i Demensbyen, vores mange frivillige og mange samarbejdspartnere.
  • Du skal gerne have kørekort og lyst til at køre vores minibus på udflugter.

Om os
Vi er et specialiseret aktivitetscenter, hvor alle vores brugere har en demenssygdom.

Aktivitetscenteret er en del af ”Bryghuset Svendborg demensby”, hvor der i alt er 125 lejemål fordelt på ældreboliger, plejeboliger og gæsteboliger. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 10-15 og tirsdag og torsdag yderligere til kl. 19.

Du vil blive en del af en homogen gruppe med mange kompetencer, initiativ og masser af godt humør.

Ældreområdet – faglig kernefortælling
Når du arbejder på ældreområdet, møder du bag hver enkelt dør et unikt menneske. Et menneske, du gør en forskel for. Hos os har du frihed til at møde netop dét menneske – måske i en lille snak, i en svær stund eller med en hjælpende hånd.
Vi har ikke én færdig opskrift på det gode ældreliv, fordi vi hylder forskelligheden. Men vi gør os altid umage med at møde det enkelte menneske med værdighed.
Vi insisterer på at skabe de bedste rammer for, at du kan udføre dit arbejde godt og meningsfuldt. Vi har også høje forventninger til dig og til din faglighed. Du får lov at bruge det, du kan, og arbejde med det, du brænder mest for.
Du vil få en synlig leder, du kan sparre med, og dejlige kolleger at dele hverdagen med.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Demensfaglig konsulent Annette Søby 24 88 68 55

Stillingen er på 37 timer, men vi er fleksible og vil så vidt som muligt tage hensyn til dine ønsker til timetal.

Ansøgningsfrist: 2025-06-06 23:59:00

Lokation: Bryggerlunden 2, 5700, Svendborg

Samtaler: Afholdes den 12. juni

Ansættelse: den 1. august 2025

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: Demensdagcenter Bryghuset

Ansøgningsfrist: 06 June 2025

Placering: Bryggerlunden 2, 5700, Svendborg


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 06.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 06.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!