Har du brug for et fagligt stærkt fællesskab? Den selvejende institution Johannesgården søger social- og sundhedshjælpere til aftenvagt | Københavns K

Københavns Kommune



Har du brug for et fagligt stærkt fællesskab? Den selvejende institution Johannesgården søger social- og sundhedshjælpere til aftenvagt
Den selvejende institution Johannesgården søger dig, der ønsker at arbejde som social- og sundhedshjælper i aftenvagten.

Du skal arbejde for, at vores beboere får lov at leve det liv, de ønsker. Vi arbejder med beboeren i centrum og arbejder ud fra beboerens ressourcer.

Vi ønsker at arbejde med at skabe et endnu større fællesskab for beboerne. Du får som aftenvagt brug for dine relationelle kompetencer og pædagogiske evner for at understøtte en god hverdag for beboerne. Det er vores overbevisning, at hvis du og dine kollegaer lykkes med at bibringe et godt miljø, hvor beboerne føler sig imødekommet og trygge, så trives alle. Et godt arbejdsmiljø skaber høj faglighed.

Kort om dine rammer
Som aftenvagt på Johannesgården vil du arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med dine kollegaer om at give beboerne en god og tryg aften. Du vil kunne bruge alle dine faglige kompetencer og medvirke aktivt i udviklingen af Johannesgårdens pleje og omsorg og styrkelsen af sammenhæng i beboernes døgn.

Du skal arbejde i tidsrummet fra kl. 14.00-23.00.

Beboerne er altid udgangspunktet for vores planlægning, og du skal kunne se dig selv i et hus, hvor dine kompetencer kan udvikles og bruges til fælles gavn for alle.

Om dig
Vi søger en faglig dygtig social- og sundhedshjælper, der tager initiativ med positiv indstilling til arbejdet, og som skaber positive relationer til både beboere og kolleger på tværs af uddannelse og kompetencer.

Du tror på, at udfordringer er til for at blive løst i fællesskab med afsæt i vores vision. Du tør være nysgerrig over for dine kollegers tilgang til beboere og opgaver. Du tør også udfordre med afsæt i beboerens behov, uden at du nødvendigvis har svaret på, hvordan det skal gøres. Kort sagt, så tør du sætte dig selv og din faglighed i spil på Johannesgården.

Vi håber, at dette matcher dine kvalifikationer

  • Er faglig kompetent og engageret med fokus på den enkelte beboers livskvalitet
  • Har et godt overblik og er sammen med dine øvrige kollegaer i stand til at prioritere opgaverne
  • Kan lide den rytme, som aftenvagten bringer − du skal derfor også selv kunne udvise rummelighed, empati og tålmodighed i din kontakt med andre mennesker
  • Er let at omgås og godt kan lide den uformelle atmosfære, der er på Johannesgården
  • Har IT-erfaring og kan finde ud af at dokumentere elektronisk, vi dokumenterer i omsorgssystemet Cura

Stillingen er fuldtid. Du skal arbejde i et 5-2-rul, og de resterende timer planlægger vi sammen. Vi søger en kollega til vores mandag/tirsdagshold med weekend i lige uger og en kollega til vores onsdag/torsdagshold med weekend i ulige uger.

Vi tilbyder

  • Dygtige og engagerede kollegaer, for hvem sammenhold og trivsel er i fokus
  • Et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En spændende arbejdsplads med høje krav til vores kvalitet.

Om Johannesgården – og dig
Johannesgården er en selvejende institution under den danske frimurerorden. Vi er beliggende i Brønshøj og er renoveret og fremstår lyst og venligt med 74 moderne og fleksible lejligheder. Lejlighederne er fordelt på tre etager med store, lyse fællesarealer med altaner eller terrasser.

Med udgangspunkt i vores vision 'En værdig alderdom' arbejder vi med livskvalitet for den enkelte beboer hele døgnet. Som aftenvagt i Johannesgården vil du være med til at understøtte denne vision.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Ansættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest herefter.

Interesseret?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Schelde i dagtimerne på 38 77 67 11 eller via mail eller afdelingsleder Belinda Nørring i dagtimerne på 38 77 67 31 eller via mail .

Hvis du har lyst, er du velkommen til at komme for at hilse på og få en fornemmelse af vores hus. Kig også gerne ind på vores hjemmeside.

Søg via linket senest mandag den 2. juni 2025
Vi afholder løbende samtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!