Medarbejder med it-teknisk baggrund søges til revision af it-sikkerhed i Rigsrevisionen

Rigsrevisionen



Medarbejder med it-teknisk baggrund søges til revision af it-sikkerhed i Rigsrevisionen

Medarbejder med it-teknisk baggrund søges til revision af it-sikkerhed i Rigsrevisionen
SIEM, AD, VLAN, DMZ, MS SQL, PowerShell, SSH, IPS/IDS, AWS, Azure… Er det en del af din hverdag, så er det måske dig, vi søger.

Om os og opgaven
I 16. kontor er vi 17 medarbejdere, som reviderer it-sikkerhed i staten og hos regionerne. Vi reviderer mange forskellige samfundsvigtige systemer og regnskabssystemer. Kontoret er sammensat af medarbejdere med forskellige kompetencer, fx it-teknikere, it-revisorer og samfundsvidenskabelige medarbejdere.

Vi søger en medarbejder med stor teknisk erfaring og interesse for it-sikkerhed, som gerne vil nørde – hands off – med komplekse it-sikkerhedsaspekter. Du skal fx hjælpe dit team med at finde ud af:

  • om myndighederne er klar til at modstå truslen fra cyberangreb
  • om myndighedernes adgangsstyring og logning er i orden
  • om man kan stole på data i statens regnskabssystemer

Du vil komme til at arbejde med mange forskellige opgaver, som kræver en dyb it-teknisk viden. Du skal:

  • hurtigt kunne danne dig et overblik over varierende systemlandskaber og målrettet gå efter, hvor du forventer, at de væsentligste udfordringer er
  • deltage i eksterne møder, hvor du skal kunne finde ”nålen i høstakken” og svaghederne i systemerne
  • være nysgerrig og tænke kreativt i forhold til, hvordan fejl og svagheder kan findes (hands off) og ”bevises”
  • kunne ”oversætte” tekniske problemstillinger, så andre, der ikke har en it-teknisk baggrund i dit team og hos de reviderede, kan forstå det
  • hjælpe dine kolleger med input til afrapporteringen, som de står for – du behøver ikke selv være en ørn til at skrive
  • deltage i drøftelsen af rapporteringen på møder med de reviderede, hvor du skal kunne argumentere for de tekniske findings.

Om dig
Vi søger lige nu en ny kollega, som har interesse for it-sikkerhed og måske allerede har erfaring fra offentlige myndigheder. Som ny medarbejder i 16. kontor vil du blive kastet ud i mange nye og varierede opgaver, og det er vigtigt, at du kan holde overblik over mange forskellige systemer og opgaver på én gang.

Vi forestiller os, at du har erfaring med at arbejde i et it-miljø som systemadministrator, it-arkitekt eller måske som it-sikkerhedsrådgiver. Du har endvidere kendskab til fx SIEM, AD, VLAN, DMZ, MS SQL, PowerShell, IDS, AWS eller Azure.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kontorchef på tlf. 33 92 86 06 eller chefkonsulent på tlf. 33 92 83 59.

Om Rigsrevisionen
Gennemsnitligt har vi en 37-timers arbejdsuge (inkl. frokost), men der vil være perioder med ekstra travlhed. Vi har flekstid, så du har gode muligheder for at skabe balance mellem karriere og fritid.

Vi prioriterer kompetenceudvikling højt og tilbyder gode efteruddannelsesmuligheder. Du kommer bl.a. til at indgå i vores kompetenceudviklingsforløb, som strækker sig over de første 3 år af din ansættelse. Det giver dig et solidt kendskab til Rigsrevisionen og udbygger løbende dine kompetencer.

Dine løn- og ansættelsesvilkår er efter overenskomst og kvalifikationer. Ved ansættelse skal du fremvise en straffeattest. Stillingen kræver endvidere, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Du kan læse mere om Rigsrevisionen på www.rigsrevisionen.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning, så vi har den senest torsdag den 29. maj 2025. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 92 85 25.

Rigsrevisionen opfordrer alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund til at søge.

Afdeling: Landgreven 4 1301 København K

Ansøgningsfrist: 29 May 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 29.05.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 29.05.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!