Plejehjem, hvor kernen er nærvær, fællesskab og høj faglighed, søger SOSU-hjælper til fortrinsvis aftenvagt

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Plejehjemmet Thorsgården er et dejligt sted, som oser af stemning og hygge. Vi brænder for at gøre en forskel for vores beboere hele døgnet.

Vi søger en SOSU-hjælper til aftenvagt som brænder for at gøre en forskel for beboerne.
Vil du arbejde på et plejehjem med fællesskab, nærvær og høj faglighed? Hvor man vægter et godt samarbejde også på tværs af vagtlag?
Vil du være med til at skabe stjernestunder for vores beboerne?
Så er du måske vores nye kollega.

På Thorsgården bliver du en del af et tværfagligt team, der består af sosu- personale, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og ernæringsassistenter, der arbejder sammen om at give beboerne en god hverdag.

Thorsgården ligger midt i det hyggelige Åbyhøj med Åbyhøj Park som nabo. Vi bruger parken flittigt, hvor vi går ture sammen med beboerne og nyder årstiderne skifte. Plejehjemmet har 56 boliger, som er fordelt i to fløje og forbundet af vores festsal, hvor vi samles til fælles arrangementer som f.eks. fællesspisning, fester, fredagsarrangement osv. Fra festsalen er der adgang til vores havestue og terrassen, hvor vi griller og hygger om sommeren. Derudover har vi hen over året forskellige fast ugentlige aktiviteter.

På Thorsgården fokuser vi på det tværfaglige samarbejde, er engagerede og brænder for at gøre en forskel i hverdagen for et menneske, der er blevet gammelt. Du vil blive en del af et alsidigt team, blandt andet som kontakt person i borgerforløb, hvor både dine faglige og personlige kompetencer vil komme i spil og få mulighed for at udvikle dig i takt med tidens udfordringer.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i aftenvagt

Din profil:
Du kan lide ældre mennesker! Du har fokus på og arbejder altid målrettet med borgeren i centrum!

  • Du arbejder derfor med udgangspunkt i borgernes mål og ressourcer og med rehabilitering for øje.
  • Du er spontan og kreativ i dit arbejde med mennesker og har hjertet på rette sted.
  • Du har et godt overblik også i de situationer, hvor der er ”flere bolde i luften”- og kan lide at tage ansvar.
  • At arbejde tværfagligt, er for dig en helt naturlig del af dit arbejde.
  • Du kan lide at blive fagligt udfordret i dit arbejde, men er samtidig bevidst om egne kompetencer
  • Du har en anerkende menneskesyn, og i dit arbejde er du altid den bedste udgave af dig og din faglighed.
  • Det der fylder mest hos dig, er glæde og tilfredshed.
  • Du er fleksibel og langtidsfrisk.
  • Du er selvfølgelig uddannet SOSU-hjælper.

Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge jobbet på Thorsgården fordi:

  • Vi ser, hører, og berør hinanden, såvel beboer som personale.
  • Vi holder af hverdagen og laver noget anderledes, hvis dagen og aftenen giver mulighed for det – også gerne noget spontant.
  • Vi ser muligheder og skaber en følelse af tryghed, forståelse, kærlighed og hjem.
  • Vi kan lide vores beboere, vi kan lide hinanden og de udfordringer, der er på et plejehjem, fordi vi står sammen.
  • Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores faglige kvalitet f.eks. gennem borger sikker sygepleje.
  • Vi har højt til loftet – Vi søger altid at optimere arbejdsgange og tager imod inputs og idéer til ting der kan optimeres. Du har som medarbejder på Thorsgården rig mulighed for at påvirke dit daglige arbejde.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2025 eller aftale.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.

Ugentligt timetal: 37 timer

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Viceforstander Mikkel Petersen på tlf. 41 85 71 05.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 3. juni 2025.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende.

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.

Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Plejehjem Thorsgården

Ansøgningsfrist: 03 June 2025

Placering: Thorsvej 30, 8230, Åbyhøj, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 03.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!