Botilbud Klostermosen søger en socialpædagog

Kalundborg Kommune



Hvem er vi?
Klostermosen er et kommunalt socialpædagogisk botilbud for borgere med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, som består af fire huse med plads til i alt 40 borgere i eget hjem. Du kan læse mere om Klostermosen generelt, her: Klostermosen

I hus 1, hvor den ledige stilling er, bor 12 fantastiske og helt unikke borgere i alderen 27-67 år, der er vidt forskellige som mennesker, med vidt forskellige livsforudsætninger, sind og interesser. Det er kendetegnende for huset, at de fleste af borgerne har et markant behov for støtte, struktur, personlig hjælp, vejledning og motivation som følge af svære kognitive og fysiske funktionsnedsættelser.

Flere af borgerne har sprogvanskeligheder og har brug for tydelighed i kommunikationen og der arbejdes i huset med daglig struktur for hver enkelt borger, for at støtte den enkelte i mestring af eget liv og undgå udadreagerende adfærd.

Klostermosen er en fleksibel og udviklende arbejdsplads, som følger med borgernes behov. Det er borgerne som er i fokus og deres trivsel er vores vigtigste pejlemærke i den pædagogiske praksis.

Er det dig vi mangler?
Vi søger en ny kollega på 37 timer eller efter eget ønske. Du vil indgå i et team med socialpædagoger, pædagogiske assistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere. Der er desuden mulighed for sparring med Klostermosens faglige tovholder. Arbejdstiderne på Klostermosen er generelt skiftende, dag-aften og arbejde hver anden weekend. Vi tilstræber at sammensætte en vagtplan der giver god balance mellem arbejde og fritid.

Derfor skal du vælge at søge hos os:
Kalundborg kommune har fokus på innovation, udvikling og trivsel blandt medarbejderne. Tjek linket til vores facebookside hvor medarbejdere deler historier fra hverdagen: Sundhedsfortællinger • Karriere i Kalundborg

Desuden fordi vi er en fantastisk gruppe af borgere og personale, men også fordi:

  • arbejdet giver mulighed for at danne unikke, tætte og livsbekræftende relationer
  • du får kollegaer, der er imødekommende, erfarne og har en viden, der sammen med din vil være med til at skabe den bedst mulige livskvalitet for borgerne
  • du vil få mulighed for løbende socialpædagogisk-/sundhedsfaglig opkvalificering
  • du vil få en leder, der giver frihed under ansvar i jobbet
  • du kan både komme til at arbejde selvstændigt, i teams, med kollegaer fra hele Klostermosen og tværfagligt
  • at du får brugt din faglighed dagligt og sætter dit eget præg på din arbejdsplads
  • du får mulighed for at være kreativt tænkende i din pædagogiske praksis

Du kan læse mere om Kalundborg som arbejdsplads til sidst i opslaget.

Din profil:
Vi ønsker at du er uddannet pædagog og gerne har erfaring med pædagogisk arbejde ift. mennesker med mental og fysisk funktionsnedsættelse. I dit pædagogiske arbejde forstår du at sætte borgeren i centrum og arbejde anerkendende med fokus på struktur og forudsigelighed. I huset er der fokus på skærmning mod overstimulering og det er derfor vigtigt at du forstår tilgangen low arousal og kan arbejde ud fra denne.

Desuden ønsker vi at:

  • du kan påtage dig kontaktpersonrolle og tage ansvar i alt omkring den enkelte borger (bl.a. økonomi, aftaler m.v.)
  • du er afklaret med at skulle varetage en mængde sundhedsfaglige arbejdsopgaver forbundet med personlig pleje
  • du kan bidrage til et positivt arbejdsmiljø med humor og optimistisk tilgang, samt ser diverse udfordringer som en naturlig del af hverdagen
  • du har helst et kørekort, da vi kører i Klostermosens køretøjer til borgerrelaterede opgaver
  • du kan formulere dig på dansk både verbalt og skriftligt.
  • du er opmærksom på, at i en travl hverdag er det yderst vigtigt, at vi alle kan spille sammen og fordele/prioritere opgaverne sammen og hver for sig.

Vi håber at vi har fanget din interesse og vi glæder os til at modtage din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler. Skriv gerne i din ansøgning dit forslag til ansættelsestimer. Vær obs på at vi indhenter straffeattest inden ansættelse. Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Rasmussen på tlf. 21205085 eller AMR Hanne Holm på 24221101 - dette gerne på hverdage og i dagtimerne.

Info om Kalundborg kommune som arbejdsplads:
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Lokation:

Kalundborg

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Ansættelsesdato:

Snarest muligt

Kontakter:

Nathalie Rabbitts
Koordinator

+45 23 39 60 76

+45


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!