Rengøringsassistent til udekørende team
Favrskov Kommune
Sætter du en ære i at skabe tryghed og levere et solidt og grundigt stykke arbejde? Så har vi jobbet til dig.
Vi søger en ny kollega i Lokal Rengøring Favrskov Øst, med mødested i Hinnerup. Vi søger en rengøringsassistent, som brænder for at hjælpe og motivere vores ældre medborgere. Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Stillingen opslås som fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for dialog om arbejdstiden.
Stillingen foregår i dagstid fra mandag til fredag. Vi har et ønske om, at du senest kan starte 1. august 2025.
I Lokal Rengøring Favrskov Øst betjener vi borgere, der er visiteret til rengøring i Hinnerup og omegn. Vi arbejder i faste teams bestående af sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere og ufaglærte, samt visitatorer, ensomhedskonsulenter og rehabiliteringsmedarbejdere, men som rengøringsassistent vil du komme rundt til borgere i hele Hinnerup og omegn.
Dine nye kolleger fortæller om arbejdspladsen:
- Vi ser en fordel i at arbejde i borgerens eget hjem.
- Vi lægger vægt på et godt samarbejde med borgeren.
- Vi vægter tålmodighed og indlevelse i borgerens situation.
- Vi anvender kommunikation etisk og bevidst.
Om arbejdspladsen
En vigtig målsætning er, at enhver borger skal have tillid til, at de får hjælp, når der er brug for det. Vi arbejder på at støtte borgeren i at være herre i eget liv og tager derfor udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer med henblik på, at den enkelte borger kan leve sit liv – hele livet.
Her er alle kolleger fælles om at skabe en god og dynamisk arbejdsplads, både rengøringsassistent, sosu-hjælpere, sosu-assistenter og sygeplejersker.
Vores forventninger til dig som kollega
- Du er professionel i din tilgang til borgeren.
- Du har fokus på faglighed og udvikling.
- Du kan indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejersker og sosu-hjælpere.
- Du har mod på udfordringer.
- Du bidrager positivt til det gode arbejdsfællesskab, hvor humor vægtes højt.
Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske journal Cura.
Det er nødvendigt, at du har kørekort – der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.
Yderligere oplysninger om stillingen
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder May-Britt Enggaard på telefon 24 97 59 33 for at høre nærmere om stillingen.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Søndag den 15. juni 2025
Samtaler
Vi holder samtaler løbende.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!