Blå Kors Pensionat i Taastrup søger en uddannet social- og sundhedsassistent
Blå Kors Danmark
Motiveres du af at hjælpe hjemløse hjem?
Blå Kors Pensionat i Taastrup søger en engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent, der brænder for at arbejde med mennesker med hjemløshed, misbrug og sociale udfordringer. Hos os bliver du en del af et meningsfuldt fællesskab, hvor nærvær, faglighed og troen på nye muligheder er i centrum – både for vores beboere og medarbejdere. Vi står over for en spændende udvidelse, og derfor har vi brug for endnu en dygtig kollega til at styrke vores team.
Hvem er vi:
Blå Kors Pensionat i Taastrup er et selvejende forsorgshjem for mennesker med hjemløseproblematikker, sociale udfordringer og misbrug. Her er målet, at fortiden skal fylde mindre, og der skal være plads til hver enkelt beboers håb og ønsker. Vi arbejder ud fra nærvær, høj faglighed og troen på nye muligheder for alle. Vi tilstræber et beskyttet og rusfrit miljø.
Vi er et forsorgshjem i konstant udvikling, og vi har et godt samarbejde blandt medarbejderne. Vi prioriterer både tid og ressourcer på at understøtte personaleudviklingen.
Da vi skal udvide fra 22 til 28 pladser over sommeren - og inden året er omme op til 35 pladser - søger vi en ny kollega, som er fagligt dygtig og samarbejdsorienteret og vil indgå i vores vigtige arbejde, som tager udgangspunkt i servicelovens §110 og §107.
Du får 16 engagerede kollegaer, som har opbygget en kultur, hvor trivsel, sparring og samarbejde er i fokus.
Du kan læse mere om pensionatet her: https://blaakors.dk/vores-arbejde/misbrugsbehandling-og-botilbud/blaa-kors-pensionat-taastrup
Hvem er du:
Du er uddannet social- og sundhedsassistent. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med socialt udsatte mennesker og gerne fra døgnområdet.
Som social- og sundhedsassistent har du overblik, du tager ansvar, og du sikrer sammenhæng for beboeren. Du er nøglepersonen, der koordinerer og udfører opgaver inden for pleje, omsorg og rehabilitering.
Du er dygtig til at kommunikere, og du motiverer og vejleder mennesker i svære livssituationer. Du kommunikerer også, når du koordinerer borgerens pleje med andre dele af sundhedsvæsenet.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- har en spændingssøgende tilgang til dit arbejde
- har flair for relationsarbejde og kan være medlevende i beboernes liv
- har et udpræget samarbejdsgen
- er pligtopfyldende, så opgaverne følges helt til dørs
Da vi p.t. er et mindre forsorgshjem, er det vigtigt for os, at du er udpræget opgavefleksibel. Vi bidrager alle til at opretholde en god arbejdskultur, hvor alle tager et stort ansvar for helheden og derigennem sikrer en god sammenhængskraft. Det understøttes blandt andet med månedlig supervision.
Dine arbejdsopgaver:
Din vigtigste arbejdsopgave bliver at støtte beboerne i deres drømme, ønsker og håb.Vi har en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang til vores arbejde med beboerne, der understøtter Housing First. Arbejdet vil være en god blanding af opgaver, som kan relatere sig til fagområderne sundhed, socialrådgivning og pædagogik. Du vil derfor opleve en hverdag, som både er afvekslende og udviklende. Du vil blive en del af et team, som arbejder med 7-11 beboere.
Værdier og menneskesyn
Blå Kors Pensionat Taastrup er en del af Blå Kors Danmark, som er en social hjælpeorganisation. Her arbejder vi ud fra et kristent livs- og menneskesyn. Derfor er det vigtigt, at du i din ansøgning forholder dig til at arbejde på en arbejdsplads, der har den tilgang.
Se mere på www.blaakors.dk/vaerdier-og-grundlag.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er 37 timer i gennemsnit per uge.
Arbejdstiden ligger ml. 07:30-16:00, derudover vil der være en fast aftenvagt ugentligt samt weekendvagt hver 4. weekend.
Ansøgningsfristen er den 11. juni. Vi forventer at afholde 1. samtale den 16. juni og 2. samtale den 25. juni. Ansættelsen er per 1. august.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Forstander Ole Hjuler på telefon 28 12 17 00.
Send din ansøgning og dit CV via linket nedenunder.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Blå Kors Pensionat, Taastrup
Ansøgningsfrist: 11 June 2025
Placering: Ludvig Hegners Allé 2, 2630, Taastrup
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Blå Kors Danmark
Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.