Sommerferie omsorgsmedhjælper ved distrikt SYD Aarhus Kommune EDEN registreret plejehjem - Solbjerg Plejehjem
Aarhus Kommune
Om jobbet:
” – Danmarks bedste plejehjem”- artikel i Jyllands posten januar 2025, hvor beboer udtaler og fortæller om hverdagen på Solbjerg plejehjem.
-” Beboerne bliver behandlet værdigt og med stor, stor omsorg”
Udsagn fra familien til tidligere beboer på Solbjerg plejehjem.
Vil du være en del af plejehjemmet og personalegruppen, som ovenstående citat er henvendt til? Så har vi stillingen til dig.
Vi søger omsorgsmedhjælpere der har erfaringer med plejeopgaver eller er i gang med en social- eller sundhedsfaglig uddannelse.
Vi kan tilbyde faste timer i sommerferien og efterfølgende i weekenderne, herudover vil det være muligt for ekstra vagter i både dag og aftenvagter.
Vi bestræber os på, at planlægningen tilgodeser både dine og arbejdspladsens behov.
Du vil blive en del af vores tværfaglige team, hvor vi alle samarbejder, om at give vores kære beboere en tryg og værdig omsorg, med fokus på det gode hverdagsliv.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt/aftenvagt.
Din profil:
- Du har relevant erfaring, eller er i gang med en relevant uddannelse
- Du er fleksibel og omstillingsparat
- Du er nærværende og har en anerkendende kommunikation
- Du tager udgangspunkt i beboernes ønske, er med til at skabe hjemlighed, glæde og tryghed for beboerne.
- Du har gode samarbejdsevner
Derfor skal du vælge os:
- Du bliver en del af en arbejdsplads med plads til forskelligheder
- Vi prioriterer at være sammen med vores beboere
- Vi har et højt fagligt niveau
- Der er fokus på det gode samarbejde og arbejdsmiljø
- Fleksibilitet i forhold til den enkelte medarbejders ønsker og behov
- Du bliver klædt godt på gennem vores introduktionsprogram
Vi vil være plejehjemmet, hvor vi selv kunne tænke os at bo. Dette opnår vi med vores udgangspunkt i Eden Alternative-filosofien hvor børn/unge, dyr og planter, spontanitet og medmenneskelighed er en del af hverdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt løbende.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Marianne Pind tlf.: 51576875 eller Viceforstander Ditte Marie Fischer tlf.: 41855277.
Ansøgning
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er løbende.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler efter aftale.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Solbjerg
Ansøgningsfrist: 04 July 2025
Placering: Elmevangsvej 2, 8355, Solbjerg, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.