Hus 8 søger pædagogiske medarbejdere

Horsens Kommune



Hus 8 søger pædagogiske medarbejdere

Ane Staunings Vej Hus 8, får snart nye spændende opgaver og har derfor brug for flere varme hænder pr. 1. august 2025

Målgruppen
16 borgere med udviklingshandicap i alderen ca. 18-85.
Borgerne er forskellige i deres kognitive niveau og sprog.
Nogle borgere kan selvstændigt stå op, tage tøj på, spise, udtrykke sig med tale etc.
Nogle borgere er i kørestol og har brug for fuld kompensation ifht. kommunikation, hygiejne, tøj, mad, bevægelse, regulering ifbm. store følelser og selvskade mm.
Nogle er lige dér i mellem.
Alle har det tilfælles, at de ikke kan klare sig uden pædagogisk, sundhedsfaglig og praktisk støtte.

Det betyder, at dine opgaver vil variere og din evne til at anvende individuel tilpasset pædagogik og arbejde tværfagligt, kommer i spil.

Dine kommende arbejdsopgaver:
Støtte til bla.

  • Støtte gennem 1:1 pædagogik og i grupper
  • Morgenoptag og afgang til beskæftigelse eller hjemmedag
  • Planlægning af dagens aktiviteter
  • At regulere følelser
  • Sansestimuli som den primære kommunikations- og aktivitetsform
  • Personlig pleje, delvis og fuld kompenserende
  • Blehåndtering og toiletbesøg
  • Madlavning og madindtag
  • Fritidsaktiviteter
  • At gøre indefra perspektivet forståeligt – og respekteret
  • Relationer og netværk
  • Medborgerskab
  • Afslutning af dagen
  • Forflytningsopgaver med brug af loftlift, gulvlift, vend-let og andre hjælpemidler
  • Udlevering og registrering af medicin
  • Støtte til lægebesøg
  • Praktiske huslige opgaver, således borgeres hjem altid føles som HJEM

Opgaver vil også være:

  • Team opgaver: herunder pædagogiske planer, døgnrytmeskemaer, håndtering af borgeres økonomi, fritidsønsker, sundhedsfaglig opmærksomhed, pårørende- og værge samarbejde o.l.
  • Dokumentationsarbejde i Nexus

Vi forventer at du:

  • Bidrager til et sundt, sjovt og seriøst arbejdsmiljø
  • Går til målgruppen med seriøsitet og faglig nysgerrighed
  • Kan skabe festlige, sansestimulerende stunder i hverdagssituationer
  • Hjælper borgerne med at blive hørt – særligt dem som ikke selv kan tale eller udtrykke sig forståeligt
  • Ser vigtigheden i nærvær og individuel støtte
  • Kan tænke pædagogisk – også i plejesituationer
  • Kan prioritere indsatser ud fra tid, situation og konkrete behov
  • Har uddannelse med relevans for målgruppen (eks. Pædagog, PAU, SSA, SSH, ergoterapeut) eller erfaring som omsorgsmedhjælper fra lignende stilling.
  • Har kørekort

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads som ønsker at du som medarbejder føler dig værdsat
  • En meget hjælpsom vagtplanlægger, så du kan komme til torsdags-tango og mosters bryllup
  • Intromoduler i Center for Handicap
  • Nærledelse på forskellige tider af døgnet
  • 3 dages kompetencegivende uddannelse i LA2
  • Løbende fag- og kollegial supervision igennem hele året fra eksterne supervisorer
  • Stort råderum i opgaveløsningen inden for de rammer og retninger som er vedtaget.
  • Et støttende og kollegialt arbejdsfællesskab med godt indbyrdes samarbejde, der tager afsæt i tankerne fra DeTre ”Ræk mig lige samarbejdet”

Hus 8 er en del af Center for Handicap, Ane Staunings Vej 6-10.
Derfor er en ansættelse i Hus 8, en ansættelse på Ane Staunings vej 6-10.
Konkret betyder det at du er tilknyttet 1 hus og 1 team – men ved behov for hjælp på tværs, så er det OPGAVEN DER SÆTTER HOLDET.

Ane Staunings Vej 6-10:
3 huse:
Hus 6: Faglig leder Pia Marstrand
Hus 8: Faglig leder Pernille Feldt Bruun
Hus 10: Faglig leder Nick Nielsen
I alt:
47 borgere med udviklingshandicap
Ca. 100 fastansatte og vikarer

For yderligere information kontakt:
Hus 8: Faglig leder Pernille Feldt Bruun
Tlf. 23488803

Arbejdstid:
37 timer pr uge
Skiftende vagter i tidsrummet ca. 6.30-15 og 14.45-22.45 og hver anden weekend.
Arbejde på helligdage og industriferier – på skift med kollegaer
Deltagelse i borgerferie 1 gang om året

Ansættelsesstart:
1. august 2025

Ansøgningsfrist:
19. juni 2025

Samtaler afholdes:
24. og 26. juni 2025 i dagtimerne.

Straffeattest:
Vi indhenter straffeattest

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Der søges også 2 nattevagter til tidsbegrænset stilling, i forbindelse med nye opgaver – se opslag om dette på https://horsens.dk/job/jobikommunen/ledigestillinger

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Center for Handicap - Ane Staunings Vej

Arbejdssted:
Ane Staunings Vej
Hus 8
8700, Horsens

Kontaktperson:
Faglig leder Pernille Feldt Bruun

Telefon:
23488803

Ansøgningsfrist:
19. juni 2025


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist d. 19.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!