Ergoterapeut til Center for Senhjerneskade, afdeling CORTEX
Kolding Kommune
Arbejdssted: CORTEX Støttecenter for erhvervet hjerneskade, Bredgade 26, 6000 Kolding
Arbejdstid: 37 timer om ugen, fortrinsvist i dagtimerne.
Ansættelsestidspunkt: 01.08.25
I Center for Senhjerneskade lykkes vi med kerneopgaven, ”når voksne mennesker med senhjerneskade oplever en meningsfuld hverdag, hvor vi værdigt møder og samarbejder med den enkelte om at mestre og udvikle sit liv og identitet”
Tænker du – yes – det er lige mig! Så er det dig, vi søger.
Dine opgaver:
Dit arbejde vil bestå i at yde individuel støtte til borgere der har erhvervet en hjerneskade. Hjerneskaden kan være en følge efter en blodprop, hjerneblødning, ulykke eller sygdom.
Du arbejder alene i borgernes private hjem, og ledsager dem efter behov. Borgerne støttes i at leve så selvstændigt et liv som muligt med de skadesfølger de har.
Du bliver en del af et tværfagligt team i forhold til sparring.
Vi kan tilbyde:
God introduktion til arbejdet. Du deltager i teammøder og får fortløbende supervision. Arbejdet er afvekslende og udfordrende og vil give dig mulighed for faglig og personlig udvikling.
Hvem er du:
Du er uddannet ergoterapeut
Du har erfaring fra arbejde med borgere, der har en erhvervet hjerneskade. Og meget gerne erfaring med psykiatri.
Du har en god omgangstone og bevarer respekten over for borgerne
Du er rolig i din fremtoning og har tålmodighed
Du har situationsfornemmelse og er bevidst om at adskille arbejdsliv og privatliv
Du er god til at arbejde målrettet i samarbejde med borgeren
Du er god til at arbejde selvstændigt og kan sætte grænser
Du er anerkendende i dit møde og samarbejde med andre mennesker – såvel borgere som kollegaer
Du kan reflektere over dit arbejde og din egen rolle i dette
Du er god til at dokumentere dit arbejde
Du har gyldigt kørekort B
Hvem er vi:
CORTEX Støttecenter for erhvervet hjerneskade er et tilbud om støtte i eget hjem efter Servicelovens §85. Støtten tilrettelægges individuelt og ud fra borgerens behov. Vi kører hjem til borgerne, som er bosat i hele Kolding Kommune.
Kollegerne er pædagoger, social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter.
Vi er en del af Center for Senhjerneskade, som hører under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.
Center for Senhjerneskade består ud over afdelingen CORTEX også af afdeling Sjællandsvej, som er et botilbud efter Servicelovens §107 og §108. Herudover har Center for Senhjerneskade 2 dagcentertilbud efter Servicelovens §104 (CORTEX20 og Dagcenter Sjællandsvej).
Vi anvender neuropædagogik som fælles arbejdsgrundlag.
Vi anvender Bosted system til dokumentation.
Læs mere om CORTEX her: Cortex og om Center for Senhjerneskade her: Center for Senhjerneskade
Borgerens centrum
I Kolding Kommune arbejder alle forvaltninger ud fra Borgerens Centrum og 1-2-3-modellen. Det er vores fælles tilgang til opgaveløsning, og det giver os et fælles udgangspunkt, når vi skal skabe sammenhæng og løsninger på tværs. Et udgangspunkt, hvor vi er nysgerrige og stiller spørgsmål til borgeren, før vi begynder at tænke i faglige løsninger. Vi tager altså udgangspunkt i borgernes virkelighed og lader systemet komme til borgerne – ikke omvendt.
På den måde sikrer vi os både, at borgerne får et tilfredsstillende forløb med kommunen, og at vi får brugt vores faglighed på den rigtige måde. At vi tjener borgernes bedste – og det fælles bedste.
I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vi konkretiseret Borgerens Centrum ved at tilføje fem leveregler, som skaber tydelighed omkring hvilke handlinger, der skal til i vores hverdagspraksis. Vi kalder vores konkretisering for Selvværd og Sammenhæng.
Se mere her: Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad vi siger og gør
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Sundgaard Pedersen på tlf. 30 38 87 50.
Løn
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
Vedhæft oplysninger om tidligere beskæftigelse og dokumentation for uddannelse.
Ansøgningsfrist: senest d. 05.06.25
Ansættelsessamtaler: d. 10.06.25
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Afdeling: Bredgade 26 6000 Kolding
Ansøgningsfrist: 05 Jun 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!