Pædagogisk assistent / pædagogmedhjælper søges til 2 stillinger på Sydskolen

Frederikshavn kommune



På Sydskolen, afdeling Sæby Skole, søger vi to dygtige og engagerede medarbejdere. En pædagogisk assistent til en fast stilling og en pædagogmedhjælper til en midlertidig stilling.

Sydskolen består af 3 afdelinger:

  • Sæby Skole har ca. 330 elever på 0.-4. årgang, hvor ca. 200 elever er tilknyttet SFO. Efter 4. årgang fortsætter eleverne deres skolegang på Sæbygårdskolen.
  • Sæbygårdskolen har ca. 365 elever i del almene klasser på 5.-9. årgang, samt 23 elever i henholdsvis heldagsklasser og en klasse for elever med generelle indlæringsvanskeligheder.
  • Stensnæsskolen underviser ca. 65 elever på 0.-6. årgang, hvor ca. 40 elever er tilknyttet SFO. Efter 6. årgang fortsætter eleverne deres skolegang på Sæbygårdskolen.

Stilling 1: Fast stilling fra 1. august 2025 på 30 timer ugentligt

Vi søger en nærværende og initiativrig pædagogisk assistent til en fast stilling med timer fordelt mellem skole og SFO. Din opgave i skolen vil være at understøtte eleverne på 1. årgang i løbet af skoledagen. Her vil du skulle samarbejde med lærerne i klassen og være med til at understøtte undervisning og trivsel. I SFO vil du være kontaktvoksen for børnene fra 1. årgang samt indgå i vores SFO-team, som hver dag arbejder for at skabe rammer for gode og sunde fællesskaber.

Vi søger en pædagogisk assistent, som;

  • arbejder ud fra børnesynet; børn og unge gør det godt – under de omstændigheder og rammer de er i
  • arbejder engageret og nysgerrigt med at skabe sammenhæng i børnenes hverdag mellem skole, SFO og hjem
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • trives i at skabe en god relation til børn
  • er villig til at bidrage til fællesskabet i samarbejde med kolleger

Stilling 2: Midlertidig stilling fra 11. august 2025 til 30. juni 2026 på 18 timer ugentligt

Vi søger en engageret og empatisk pædagogmedhjælper til at støtte en pige i indskolingen med rygmarvsbrok. Din opgave vil bl.a. være at anlægge RIK samt på- og aftagning af benskinner. Vi søger en pædagomedhjælper, som kan understøtte pigen i løbet af skoledagen og hjælpe til med, at hun får en tryg skolehverdag.

Vi søger en pædagogmedhjælper, som;

  • arbejder ud fra børnesynet; børn og unge gør det godt – under de omstændigheder og rammer de er i
  • har erfaring med målgruppen – særligt RIK
  • har en anerkendende og inkluderende tilgang til arbejdet med børn
  • er villig til at bidrage til fællesskabet i samarbejde med kolleger

Sydskolen har fokus på at være en lokal skole for lokale børn. Det sker bl.a. gennem

  • Inkluderende læringsmiljøer, arbejde med Den Mangfoldige Folkeskole og etablering af mellemformer
  • Fælles børnesyn for Sydskolen
  • Målrettet læseindsats

Tiltrædelse 11. august 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingerne, kan du henvende dig til afdelingsleder Tim Terkelsen, tlf. 98456672, (stilling 1) eller skoleafdelingsleder Kristine Wesley Agerskov, tlf.98456681, (stilling 2)

Ansøgningsfrist den 10. juni 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. juni 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse.

Afdeling: Sydskolen

Ansøgningsfrist: 10 June 2025

Placering: Brolæggervej, 1, 9300, Sæby


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!