Stedfortræder til Plejeboligleder med ansvar for vagtplanlægning – Nr. Alslev Plejecenter

Guldborgsund Kommune



Har du styr på vagtplaner, blik for ressourcer, ben i næsen og lyst til at tage et ledelsesmæssigt ansvar? Så er det måske dig, vi søger som stedfortræder til Plejeboliglederen på Nørre Alslev Plejecenter.

Om stillingen:
Vi søger en struktureret og engageret stedfortræder, der får det primære ansvar for vagtplanlægning og ressourceoptimering. Du bliver en del af et ledelsesteam på 3, hvor vi arbejder tæt sammen om at skabe de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.

Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam, med plads til latter, åbenhed og dialog. Det er ikke langt fra tanke til handling og vi ønsker at gribe ideerne i hverdagen og udvikle plejecenteret med de tanker som opstår hos medarbejderne. Vi vægter en høj grad af fleksibilitet, hvilket kræver vi som ledere kan lave hurtige omstillinger og løsninger når medarbejderne har brug for det.

Vi står overfor implementering af den nye ældrelov, som kalder på en nytænkning i organiseringen af vores arbejdskraft og den måde vi løser opgaverne på. Dette udvikles i et tæt samarbejde med både det nære ledelsesteam i Nr. Alslev, og i lederkollegiet på plejecenterområdet.

Dine nøgleopgaver:

  • Ansvar for vagtplanlægning i KMD Opus Vagtplan.
  • Koordinering af ferie, fravær og normperioder.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af grundrul i Opus VP.
  • Overblik over bemanding og normdækning på alle tre afdelinger.
  • Administrative opgaver i samarbejde med Plejeboligleder.
  • Bidrage til budgetoverholdelse og optimal ressourceudnyttelse.
  • Deltagelse i ledelsesteamets strategiske og daglige opgaver.

Vi forventer at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse med autorisation.
  • Har solid erfaring med vagtplanlægning, gerne KMD Opus.
  • Er selvstændig, arbejdsom og har et økonomisk blik.
  • Har flair for IT og dokumentation.
  • Har stor erfaring med Excel.
  • Har humør og overblik og kan bevare det i en presset hverdag, hvor du skal prioritere dine arbejdsopgaver.
  • Er struktureret, analytisk og god til at prioritere.
  • Har interesse for ledelse og gerne erfaring eller uddannelse inden for området.
  • Har kørekort og adgang til bil.

Vi tilbyder:

  • En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse.
  • Et stærkt og støttende ledelsesteam.
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed og trivsel.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • En hverdag med højt til loftet og plads til nye idéer.

Ansættelsesvilkår:

  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
  • Stillingen er på fuld tid.
  • Tiltrædelse: 1. august 2025.
  • Samtaler: 17. juni 2025.

Stillings- og Funktionsbeskrivelse Stedfortræder

Vil du vide mere?
Kontakt Plejeboligleder Nina Kjær på
Sådan søger du: Send din ansøgning og CV elektronisk via vores rekrutteringssystem senest søndag den 15. juni 2025 kl. 23.59.

Mere om os: Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Afdeling: Nørre Alslev Plejecenter

Ansøgningsfrist: 15 June 2025

Placering: Skerrisvej 24, 4840, Nørre Alslev, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 15.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!