Farmaceut til nyoprettet stilling i bostedsteamet i Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe
Region Hovedstaden
Har du lyst til at prøve noget nyt, har vi helt sikkert en stilling, som vil vække din interesse. Vores dejlige afdeling udvider farmaceutgruppen, da Psykiatrisk Center Ballerup har et lille succesfuldt bostedsteam, som udvider, og derfor har vi brug for en farmaceut.
Velkommen indenfor hos Klinisk farmaci Psykiatri
Vi er en afdeling under Region Hovedstadens Apotek, hvor medarbejderne udlånes til psykiatrien. Du vil således blive ansat i vores afdeling og udlånt til Psykiatrisk Center Ballerup.
Vi har et team af 7 fagligt velfunderede kliniske farmaceuter, der mødes til månedlige arbejdsmødedage, med fokus på fagligt indhold og klinisk konference med plads til personlige erfaringsudvekslinger.
Derudover har vi et team bestående af 10 stærke farmakonomer og 1 super fleksibel medicinservice farmaceut, der også mødes til månedlige møder.
Som afdeling har vi er stærkt sammenhold. Vi mødes alle til 4 årlige afdelingsmøder, hvoraf det ene er et heldagsseminar.
Velkommen indenfor hos Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe
Du bliver en del af bostedsteamet, som er et selvstændigt team, der består af en overlæge og reservelæge, fire sygeplejersker (heraf en teamkoordinator), en social og sundhedsassistent og recoverymentor. Der er en god ånd i teamet, hjælper alle hinanden og vægter et godt arbejdsmiljø højt.
Bostedsteamet betjener socialpsykiatriske bosteder, hvor patienterne er i alderen fra 18-80 år. Ud over deres psykiatriske sygdom kan de have diverse problematikker som misbrug, somatiske sygdomme og lavt funktionsniveau. Vi har patienter inden for skizofrenispektrummet, men teamet har også patienter med personlighedsforstyrrelser, OCD, PTSD osv.
En af bostedsteamets særlige opgaver er at være bindeled mellem bosteder, psykiatriske sengeafsnit og ambulant psykiatri. Der er et ønske om at forbedre arbejdsgange i forhold til den medicinske behandling, polyfarmaci, nedtrapningsplaner samt større kontinuitet i den medicinske behandling.
Du har faglig sparring med vores anden erfarne farmaceut på Psykiatrisk Center Ballerup og de øvrige farmaceuter og farmakonomer i afdelingen. Du vil referere til afsnitsledelsen i Psykiatrisk Ambulatorie Gladsaxe, cheflæge for den ambulante del samt til afdelingsleder i Klinisk Farmaci Psykiatri.
Hvilke opgaver vil du få?
Som farmaceut vil du indgå i dette tætte tværfaglige samarbejder, der er i teamet med alle teamets fagligheder.
Derudover vil dine opgaver være:
- Input til lægens medicingennemgang
- Forslag til medicinoptimering
- Medicinresumeer
- Bivirkningsmonitorering og forslag til medicinomlægning eller bivirkningsbehandling
- Undervisning af personale i farmakologi, psykiatrisk og somatisk medicinsk behandling
- Daglig sparring om komplekse farmakologiske spørgsmål
- Supervision og rådgivning af personale
- Støttende og motiverende samtaler til patienter med bekymringer omkring deres medicin
- Undervisning af patienter og pårørende omkring psykofarmakologi
- Fokus på patientsikker medicinering ved sektorovergange
Hvem søger vi?
Du er farmaceut, gerne med erfaring indenfor generel farmakologi såvel som psykofarmakologi, polyfarmaci, nedtrapningsplaner og direkte patientkontakt.
Derudover:
- kan du både arbejde selvstændigt og er teamplayer
- har du lyst til tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- tager du din humoristiske sans med på arbejde
Hvorfor skal du søge jobbet?
- Du får et grundigt introduktions- og oplæringsforløb
- Vi giver løbende vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig fagligt.
- Du bliver en del af et fagligt højt kvalificeret team, som du i høj grad kan være med til at præge. Her får du et spændende job og en udfordrende hverdag med varierende funktioner og et rigtig godt arbejdsmiljø.
- Vi tilbyder et spændende, udadvendt og alsidigt job på et center med høje ambitioner og stærke faglige traditioner.
- Du får fleksibilitet i opgaveløsningen
Ønsker du at vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os, så kontakt farmaceut på PCB Maria Bugge tlf. 20353927, oversygeplejerske Karina Ellegaard tlf. 20965657 eller afdelingsleder Christina Skovsende Eriksen på tlf. 20187376
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om en fast stilling som farmaceut på 30-37 timer efter aftale med ansættelse pr. 1.september 2025.
Ambulatoriet har åbnet i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum, du bliver ansat med flextid.
Psykiatrisk Ambulatoriet Gladsaxe har adresse på Gladsaxe Møllevej 15, 2860 Søborg og er en del af Psykiatrisk Center Ballerup.
Stillingen kræver kørekort og gerne egen bil.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er 14.juni 2025. Afsættelsessamtaler forventes afholdt 18. juni 2025.
Afdeling:
Lokation: Region Hovedstadens Apotek
Ansøgningsfrist: 14 Jun 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Hovedstaden
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?