Frisk handicaphjælper m/k søges – tiltrædelse hurtigst muligt til vagter fra 07: 00 – 23:00
A Priori ApS
Er du en frisk ung mand eller kvinde, der vil have et job, hvor du gør en forskel og kan du lide frisk luft? Har du god fysik og lyst til at hjælpe et ungt menneske som mig? Så er jobbet som handicaphjælper hos mig, måske noget for dig!
Lidt om mig
Jeg er en ung kvinde på 27 år. Jeg bor i en dejlig bolig sammen med min skønne hund (Alba) i Hørsholm.
Tæt på offentlig transport cirka 1 km fra Kokkedal station.
Jeg sidder i manuel kørestol, da jeg er lam fra knæene og ned i fødderne grundet rygmarvsbrok. Derudover har jeg skoliose (skæv ryg), som gør at jeg har daglige rygsmerter, og derfor har jeg mindre energi nogle dage.
Størstedelen af min hverdag går med at hygge herhjemme sammen med mine hjælpere og min hund. Min hund er en allergivenlig race, og hun optager selvfølgelig en stor del af min tid med bl.a. pelspleje og gåture. Jeg nyder at se en god dansk serie eller film, bage kage og generelt bare at hygge, sludre og grine. Jeg holder også meget af at lave kreative aktiviteter, som fx at male og fremstille smykker. Derudover er jeg vild med at tage i biografien og til koncerter en gang imellem, samt at tage på stranden eller i skoven med min hund. Som min hjælper bliver du altså en del af mit liv, hvor vi tilbringer hele dage sammen, går ture, spiser måltider sammen og tager på ture, når vi har lyst til det.
Jeg har brug for en hjælper, som kan assistere mig i forhold til de ting, jeg ikke selv kan. Dette indebærer bl.a. let assistance til personlig pleje, en hånd i forflytninger, hjælp til at komme i tøjet m.m. Der vil dagligt være arbejdsopgaver af praktisk karakter, som rengøring, opvask, tøjvask, rengøring af bilen, lettere havearbejde, oprydning, handle ind og madlavning.
Handicaphjælperjobbet er et job hvor den hjælp du giver, gør en stor forskel. Hos mig er det et job hvor der både er behov for, at du er aktiv sammen med mig, men hvor du også har mulighed for at trække dig tilbage i hjælperværelset, når jeg har behov for at være alene.
Del af et godt team
Du bliver som handicaphjælper en del af et fast, fleksibelt og nødvendigt team, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt, både hverdage og weekender. Der kan forventes at komme ekstra vagter i forbindelse med kollegaers ferie eller ved sygdom.
Du vil komme til at indgå i en fast vagtplan, der som udgangspunkt vil blive én fast hverdag i ugen og skiftende vagter fredag til søndag i et 4-ugers rul. Vi planlægger dette i fællesskab, så du har mulighed for at have indflydelse på dine vagter.
Du skal have kørekort og have mod på at køre min handicapbus. Du behøver ikke have erfaring i at køre handicapbus, men det er vigtigt for mig, at du føler dig tryg i det.
Jeg tilbyder et røgfrit indemiljø. Hvis du er ryger, har jeg nogle generelle regler for dette, som du vil skulle overholde.
VIGTIG INFO:
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Arbejdstiden er fra kl. 07:00-23:00 alle ugens dage.
KVALIFIKATIONER:
• Kørekort B
• Både mænd og kvinder er yderst velkomne ansøgere
• Ansøgere mellem 21 og 40 år foretrækkes
• Fleksibel
• Selvstændig
• Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem
I din ansøgning skal du skrive lidt om dig selv og hvorfor du søger job som handicaphjælper. Skriv også gerne hvor længe du har haft kørekort og om du har kørt store biler (kassebil) før. Du behøver ikke at have erfaring som handicaphjælper, da jeg selv oplærer dig. Det vigtigste er, vi har god kemi og du har lyst til jobbet.
Ansøgningsfristen er 15/6-2025 og ansøgningen skal sendes direkte til mig på e-mail til:
LØN- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat af A Priori, som indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse
Lønnen følger det gældende takstblad for handicaphjælpere som pr. 1/4-2025 beløber sig af 156,92 kr. pr. time hertil tidstillæg, spørgsmål om dette kan rettes til konsulenterne Bo Andersen eller Gitte Jensen på tlf: 25941212 / 25940202 eller e-mail: /
Jeg ser frem til at høre fra dig
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: A Priori ApS
Dit trygge valg ved enhver bemandingsløsning ved borgere i eget hjem. A Priori ApS er et landsdækkende foretagende og besidder nogle af landets mest erfarne konsulenter i forhold til såvel børn og unge som voksne i eget hjem med behov for hjælperordning.