Fagligt velfunderede og hjertekloge SSA’ere og socialpædagoger til Botilbud Sneppevej
Sorø Kommune
Botilbud Sneppevej søger grundet opnormeringer SSA’ere og socialpædagoger , til vores to tværfaglige teams i tidsbegrænset stillinger på 32 til 37 timer om ugen.
Vi tilbyder
- Et arbejde med gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
- Et alsidigt og selvstændigt arbejde med høj grad af personligt ansvar.
- En arbejdsplads med rum for kollegial og ledelsesmæssig sparring.
- Engagerede kollegaer og ledelse, som brænder for samarbejdet med borgerne.
- Tværfaglige teammøder hver 14. dag.
- Sagssupervision med ekstern supervisor.
- Løbende faglig opkvalificering, herunder interne kurser i medicinhåndtering, Nænsom nødværge, LA2 og FIT.
- Faglige rum med fokus på fortsat implementering af recovery-orienteret rehabilitering.
- Fælles temadage for både borgere og medarbejdere.
Vi søger
Vi søger følgende kvalifikationer hos dig:
- er uddannet socialpædagog eller social- og sundhedsassistent
- forholder sig fagligt reflekterende til egen og andres praksis
- besidder gode kommunikations– og samarbejdsevner, som bringes i spil både i mødet med borgere og kollegaer
- har gerne erfaring med arbejde fra døgntilbud og/eller socialpsykiatri
- vil være med til at implementere LA2 og FIT i det pædagogiske arbejde
- vil indgå i et tværfagligt team, hvor pædagogiske opgaver, medicinhåndtering og plejeopgaver er en del af hverdagen
Arbejdstiden er mellem kl. 7-23 fordelt på dag- og aftenvagter samt hver anden eller tredje weekend. Typisk er vagterne på 7-8 timer. Vi forsøger at lave en vagtplan, som tager højde for individuelle ønsker, så arbejds- og privatliv hænger bedst muligt sammen.
Om Sneppevej
Botilbud Sneppevej består af to teams med i alt 30 borgere i alderen fra 20-79 år, som bor i egen bolig efter ABL §105 stk. 2. Vi yder støtte efter SEL §§83 og 85. Hertil kommer en afdeling med 7 afklaringspladser efter SEL §84.
Målgruppen på Botilbud Sneppevej er borgere med komplekse psykiske udfordringer, herunder misbrugsproblematikker og fysiske udfordringer. Indsatsen består i en længerevarende recovery - og helhedsorienteret støtte, der muliggør at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
I tværfagligt samarbejde løser Sneppevejs 32 dygtige medarbejdere de pædagogiske- og sundhedsfaglige opgaver med og omkring alle borgere.
Udover vores daglige arbejde med borgerne er vi også et uddannelsessted for pædagogstuderende og social- og sundhedsassistentelever.
Kerneopgaven for arbejdet på Sneppevej er;
”Sammen med borgeren arbejder vi med at udvikle og vedligeholde ressourcer for den enkelte med borgerens livskvalitet og drømme for øje”
Vores værdier
Vi møder borgeren med troværdighed, engagement, åbenhed og anerkendende dialog.
Vores indsatser tager afsæt i borgerens indefra-perspektiv, håb og drømme, og vi arbejder med udgangspunkt i ligeværdighed og gensidig tillid.
Fælles fagligt fundament
Vores fælles faglige fundament tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering med særligt fokus på metoderne FIT og LA2. Vi er, i samarbejde med borgerne, i gang med at implementere og udfylde en trivselsmappe, hvor vi arbejder med en ”håb og drømmeplan”, ”trivselsplan” og ”mestringsplan”. Dette er med til at kvalificere vores samarbejde med borgerne og vores muligheder for at støtte op om den enkeltes recovery-proces.
Løn og ansættelsesvilkår
løn og ansættelse i henhold til overenskomsten.
I Sorø Kommune ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, race, religion og etnisk tilhørsforhold. Værdigrundlaget i Sorø Kommune er: troværdighed, engagement og arbejdsglæde, dialog, åbenhed og anerkendelse. Sorø Kommune er en røgfri arbejdsplads.
Afdeling: Botilbud Sneppevej
Ansøgningsfrist: 30 June 2025
Placering: Stenlille Sneppevej 33
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sorø Kommune
Sorø Kommune er en lille, veldrevet kommune, og vi har fokus på kontinuerligt at optimere kerneopgaverne og udvikle velfærden i samspil med borgere, brugere og eksterne samarbejdspartnere. Med ca. 2200 ansatte på flere end 40 vidt forskellige arbejdspladser er der mange muligheder for et spændende job i Sorø Kommune. Vi er flere end 40 forskellige faggrupper i kommunen – så næsten uanset, hvor du er ansat, vil du få tæt kontakt til kolleger, som har en anden baggrund end din.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.