Kvalitetskonsulent i Uddannelse & Kvalitet i Præhospitalet

Region Midtjylland



Har du en sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en relevant kandidat eller masteruddannelse? Og har du værktøjerne til at drive og facilitere kvalitetsarbejde og udviklingsprocesser? Så er du måske vores nye kollega i Uddannelse & Kvalitet i Præhospitalet.
Hos os bliver du en del af en afdeling, som går på tværs af Præhospitalet.

Vi står blandt andet for efteruddannelse af alt ambulancepersonale i regionen, og vi understøtter alle områder i kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Herunder de sundhedsfaglige retningslinjer, klagesagshåndtering, kvalitetsovervågning, dataanalyse og forbedringsarbejde med henblik på læring og transformation.

Vi står med andre ord med en spændende stilling i en organisation, hvor vi vægter samarbejde og vidensdeling på tværs højt. Vi hjælper hinanden – også når vi til tider løber stærkt - og har fokus på, at vi skal have det sjovt og udvikle os undervejs.

Hvad kan du få hos os?

  • Mulighed for at sætte en retning: Vi har højt til loftet og korte beslutningsprocesser, og der er i høj grad plads til at tage et selvstændigt ansvar.
  • Høj faglighed: Vi er en organisation i stor udvikling, og kulturen er præget af pionerånd og af, at alle vil levere en indsats af højeste kvalitet.
  • En grundig onboarding: Du får et individuelt introduktionsforløb ud fra dine kvalifikationer og kompetencer.
  • Et stærkt fællesskab: Vi prioriterer synlig ledelse, medindflydelse og et godt arbejdsmiljø, fysisk som psykisk. Her er tillid et nøgleord – og præmis for at tale åbent om det, vi lykkes med og ikke lykkes med.

Din nye rolle
Du vil som kvalitetskonsulent indgå i e-Dok-teamet, som har til ansvar at udarbejde og vedligeholde de sundhedsfaglige og organisatoriske retningslinjer i regionens dokumenthåndteringssystem e-Dok. Arbejdet med retningslinjerne vil være i tæt samarbejde med driftsafdelingerne, dine ambulance- og lægefaglige kollegaer, ledelsen på området og Præhospitalets øvrige E-dok-koordinatorer og superbrugere.

Du vil ligeledes skulle indgå i klagesagsteamet, som samarbejder tæt om UTH'er og sagsbehandling af sundhedsfaglige klager. Her er der særligt fokus på dataopsamling og læring.

Herudover vil du komme til at deltage i kvalitetsudvalget for liggende sygetransport og ambulancer og være med til at have fokus på datadrevet forbedringsmuligheder på området. Dette indbefatter også evt. projektledelse af relevante arbejdsgrupper og udviklingsprojekter samt planlægning og afholdelse af audits.

Du får et særligt tæt samarbejde med de kollegaer i afdelingen, der også arbejder med kvalitets- og udviklingsprojekter Derudover får du i afdelingen en flok dygtige og dedikerede administrative kolleger; AC-fuldmægtige, specialkonsulenter, datakonsulenter, kvalitetsmedarbejdere, koordinatorer og sekretærer samt flere ambitiøse og engagerede fagprofessionelle; ambulancefaglige vejledere, læger og hygiejnesygeplejerske. Foruden kollegaerne i Uddannelse & Kvalitet vil der i stillingen også være tæt samarbejde med både ledere og nøglemedarbejdere i Præhospitalets øvrige afdelinger, såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse samt relevant master- eller kandidatuddannelse
  • har erfaring med det præhospitale områdeer velfunderet i forbedringsmetoder og har solid erfaring med kvalitetsarbejde herunder arbejdet med retningslinjer og audits
  • arbejder systematisk og ser sammenhænge i komplekse sager
  • trives med at arbejde sammen med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • er fleksibel og selvstændig med evne til selv at prioritere din tid og dine opgaver

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • kvalitetsarbejde med særligt fokus på ambulancer og akutlægebiler
  • indgå i E-Dok teamet og være med til at udvikle den præhospitale dokumentsamling
  • understøtte arbejdet i det lokale kvalitetsudvalg, herunder planlægge og udføre audits, understøtte udvalget ift. data- og analyseopgaver samt tovholder for mindre arbejdsgrupper.
  • sagsbehandling af klagesager fra Styrelsen for Patientklager og Patienterstatningssager
  • understøtte arbejdet med utilsigtede hændelser i akutlægebilerne
  • besvarelse af henvendelser af sundhedsfaglig karakter til samarbejdspartnere, patienter, politikere mv.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er en 37 timers fast stilling i Uddannelse & Kvalitet i Præhospitalet med reference til vicekontorchef Stina Juel Lanken.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomsten for akademikere eller overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område (protokollat om kandidater).

Arbejdssted er Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til:

Vicekontorchef Stina Juel Lanken på tlf. 21 43 62 96 eller på mail: eller

Kvalitetskoordinator Katrine Bonde Thygesen på tlf. 3047 3004 eller på mail

Du kan læse mere om
Præhospitalet på: http://www.ph.rm.dk

Samtalen finder sted d. 16. juni 2025 i Aarhus, evt. 2. samtale afholdes 23. juni 2025

Sådan gør du
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning/søg jobbet” i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.

Ansøgningsfrist er d. 9. juni

Opstart den 15. august 2025

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Præhospitalet, Uddannelse og Kvalitet

Ansøgningsfrist: 09 June 2025

Placering: Olof Palmes Allé, 34, 8200, Aarhus, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 09.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 09.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!