Pædagog/PAU til Børnehuset Tuborgvej | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Pædagog/PAU til Børnehuset Tuborgvej
Drømmer du om små og store børnefællesskaber, hvor vi bevidst arbejder med at sikre deltagelsesmuligheder for alle børn i et pædagogfagligt, hyggeligt, omsorgsfuldt og legende læringsmiljø?
Hvis det lyder som noget for dig, så vil vi opfordre dig til at læse videre, og måske er du vores nye kollega til én af vores børnehavegrupper.
Hvem er vi?
Børnehuset Tuborgvej er en integreret institution, som ligger på Tuborgvej 7 i Hellerup, og er en hyggelig villa med mange sjove rum og små kroge, børnene kan lege i.
Vi er en del af en klyngestruktur og er i Klynge IBØI, som ligger på ydre Østerbro.
Vi er et velfungerende lille hus, med en skøn stor have, fyldt med mange forskellige legeområder og masser af dejlige børn. Vi lægger hver dag energi i, at børnene skal have den bedste hverdag, hvor trivsel, udvikling, leg, kreativitet, grin og fjolleri samt meget mere, er vigtigt for os.
Vi giver nu muligheden for, at du kan ansøge en sjælden udbudt stilling som pædagog/pædagogisk assistent i Børnehuset Tuborgvej, du bliver ansat i huset, men stillingen vil være i den ene af vores to børnehavegrupper. Du har lyst til at indgå i et samarbejde med en skøn personalegruppe, hvor af seks er uddannede pædagoger, en er pædagogisk assistent samt fire er medhjælpere. Nogle medarbejdere har været her i mange år andre ikke lige så mange, men samlet under ét er vi en personalegruppe, hvor arbejdsglæde, faglighed og faglig stolthed, stabilitet og et sundt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for os.
Vi søger en kollega, som kommunikerer anerkendende, er stabil og kan arbejde selvstændigt og i samarbejde med andre, som kan planlægge og strukturere en hverdag med udgangspunkt i læreplanstemaerne og i nærmeste udviklingszone i børnegruppen. Vi arbejder efter vores årshjul med temaer ud fra læreplanstemaerne, med handleplaner og SMTTE-modellen. Vi arbejder pædagogisk omkring ”det hele barn” med relationer voksen/barn og barn/barn, hvor dannelse, personlige kompetence, sprog, motorisk- og sansemotorisk udvikling og meget mere er tænkt ind i aktiviteterne og i dagen. Vi mener, at legen er vigtig for barnets udvikling i at lære sig selv og andre at kende, derfor arbejder vi med struktureret lege, rolle lege, ”selv” lege, understøttende lege osv.
Det er vigtigt, at du kan skabe, tilbyde og understøtte alle de forskellige øvebaner, der skal til for, at vi udvikler på ”det hele barn”. Vi er godt i gang at implementere KITS som pædagogisk redskab på Tuborgvej. Vi arbejder, både i vuggestuen og i børnehaven, med struktur og rutiner, som en vigtig del af den daglige planlægning.
Vi ønsker, at børnene har det bedste børneliv her i Børnehuset Tuborgvej med inddragelse af børnenes spor og perspektiv. Vi har fokus på, at børnene udvikler sig socialt og kan danne meningsfulde relationer, blandt andet igennem leg og dennes betydning. Vi arbejder med anerkendelse, at benævne og italesættelse samt med spejling i vores pædagogiske tilgang, med os som rollemodeller. Betydningen af vores tonefald, vores talte sprog, vores mimik, vores kropssprog samt på, hvorledes vores eget nervesystem er og har en påvirkning, det er noget vi er optaget af og skal nørde mere ned i, på vores Pædagogiske lørdag i maj 2025. Vi taler og er reflekterende omkring dette så vi hele tiden kan udvikle os, og omsætte det i praksis med en sund og naturlig tilgang både til børn, forældre og kollegaer.
Vi arbejder på, at vi i vores pædagogiske indsats sikrer et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde. Vi har flere kommunikationsveje i samarbejdet, og vi tilstræber at imødekomme, at forældre har forskellige behov, i forskellige situationer. Men én ting går igen for alle det er en tillidsfuld og gennemsigtig dialog fra os til forældrene, det arbejder vi til stadighed på at vedligeholde.
Vi er et hus med traditioner og har derfor forskellige arrangementer i løbet af året. Børnehuset Tuborgvej har en engageret forældregruppe og forældreråd, hvilket vi sætter stor pris på, og værdi i.
Det var lidt om os både små og store i Børnehuset Tuborgvej, i overskrifter lidt om, hvad vi arbejder pædagogisk ud fra, lidt om vores værdigrundlag, vores menneskesyn – men der er jo meget mere, som vi kan tale om til en samtale. Som du kan læse dig ind i, så stiller vi forventninger til os selv, til hinanden og til en ny kommende kollega.
Hos os får du blandt andet
- en arbejdsplads, hvor nærvær og pædagogik er i centrum med fokus på det gode børneliv forankret omkring de nye styrkede pædagogiske lærerplaner
- et hus, som kan tilbyde faglig sparring, vejledning og udvikling, hvor leder har en demokratisk ledelsesstil, der stiller krav og forventninger til den enkelte medarbejder når det handler om medindflydelse og medbestemmelse
- mulighed for at være med til at udvikle på vores pædagogik og læringsmiljøer
- et hus i en gammel villa med masser af charme og karakter
- to børnehavegrupper med 34 børn i alt, og to vuggestuegrupper 24 børn i alt
- kollegaer med lyst til ny læring og udvikling
- en arbejdsplads, hvor P-møder ER Pædagogiske Møder med pædagogisk indhold, temaer, oplæg, vidensdeling, løsning af evt. pædagogiske opgaver m.m.
- et hus, hvor AULA er orienteringskanal fra leder, det man kan læse sig til, behøver vi ikke brug tid på til vores Pædagogiske Møder
Vi ønsker os fra dig, at du
- er stabil i dit fremmøde, ansvarsfuld, omsorgsfuld og imødekommende, med et nærvær i din tilgang til børnene, forældrene og kollegaerne
- ”brænder” for dit fag med en faglighed og en personlig stolthed i den fantastiske pædagogiske mulighed, der ligger i stillingen, og som betyder en kontinuerlig ansvarsfølelse for at udvikle og dygtig gøre dig
- finder det meningsfuldt at understøtte og omsætte arbejdet med det pædagogiske læringsmiljø fra hverdagsrutinerne igennem hele dagen
- kan skabe og bidrage til en forudsigelig og tryg ramme på stuen, i huset og i de forskellige relationer
- kan observere og reflektere samt omsætte data derfra til handleplan
- kan tage ”karavanekasketten” på når det behøves, du kan være i samspil og indgå konstruktive dialoger med børn, kollegaer, forældre og leder
- kan indgå i forskellige lege med børnegruppen, der understøtter udviklingen af børns legekompetencer
- kan arbejde med inkluderende læringsmiljøer inde- og udendørs
- er nysgerrig i dit faglige arbejde og har en lyst til at videre udvikle din faglighed sammen med kollegaerne og leder
- favner bredt og kan arbejde i mangfoldige børnefællesskaber
- har gode samarbejdsevner med en imødekommende og positiv tilgang, er løsningsorienteret og proaktiv
- kan reflektere over egen praksis igennem din faglighed, og sætte det i spil samtidig med, at du kan række ud og bede om vejledning, støtte eller hjælp hos kollegaer og hos leder
- og så kan du lide at grine, med børn og kollegaer, og være seriøs når det er på sin plads, med et ord har situationsfornemmelse på en empatisk facon
Vi håber, at du kan se dig selv ind i stillingen, du kan være ny uddannet, du kan have erfaring, vi er åbne for at møde dig, og så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt børne- og straffeattest.
Ansættelse er fuld tid og pr. 1. august 2025 - men vi venter gerne på den rette kvalificerede kandidat.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen eller se vores skønne villa, så kan du kontakte Line Trier-Hofby på 20 40 47 13, for en rundvisning og en lille snak.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 13. juni 2025
Samtaler afholdes løbende.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.