Socialfagligt personale til Solgården
Tønder Kommune
Kunne du tænke dig at blive en del af Birkely på Solgården, hvor målgruppen er borgere med senhjerneskade? Og har du samtidig en baggrund inden for social- eller sundhedsområdet for eksempel pædagog eller social- og sundhedsassistent? Så er det måske lige dig, vi leder efter.
Hvem er vi?
Solgården er et botilbud under Voksen Socialområdet i Tønder Kommune med 41 boliger, fordelt i henholdsvis Birkely, Solen 1 og 2, og Skovly. I Birkely er der i alt 11 boliger, heraf 6 boliger til senhjerneskade og på nuværende tidspunkt 4 plejecenterboliger, som udfases. I Solen og Skovly er der 30 boliger til borgere med psykisk sygdom og misbrugsdemens. På Solgården arbejder vi ud fra en overordnet målsætning om at øge borgerens selvstændighed, og borgerne støttes i deres selv- og medbestemmelsesret. Vi arbejder med individuelle indsatsmål, som er afstemt efter borgernes ønsker og behov, og vi dokumenterer borgernes indsatser i KMD Nexus.
På Solgården bestræber vi os på at tilpasse metoder og tilgange til den enkelte borger, for at sikre den nødvendige støtte til at mestre eget liv bedst muligt.
Se også vores hjemmeside for at få mere viden om tilgange
Da vi har borgertilgang, og søger derfor ekstra medarbejdere. Du vil både være en del af plejehjemsdelen, som bliver udfaset det vil sige der vil være en del somatisk, arbejdet med senhjerneskadede og der er en borger i Birkely som har en-til-en støtte.
Vi arbejder efter Tønder Kommunes leveregler, hvor vi spiller hinanden gode og lærer af og med hinanden. Vi søger to socialfaglige medarbejder med en anerkendende tilgang og faglige kompetencer, som vil være med til at udvikle både den socialpædagogiske og sundhedsfaglige indsats i Birkely og på Solgården.
Vi søger dig, som
- brænder for at arbejde med mennesker, der er senhjerneskadede
- har flair for IT og gerne kendskab til vores IT-system Nexus
- er tydelig i din kommunikation og arbejder ud fra vores kerneopgave
- trives i en hverdag, hvor to dage ikke er ens
- ser styrkerne først
- er med på en uformel tone i gruppen
- er loyal overfor de beslutninger som bliver taget i gruppen.
Vi tilbyder
- en personalegruppe, hvor vi udvikler på kompetencer
- en arbejdsplads, som vægter faglighed og at spille hinanden gode
- en personalegruppe med flere fagligheder
- en personalegruppe, der altid giver hinanden en hjælpende hånd
- en arbejdsplads med fokus på trivsel
- ledelse på matriklen.
Stillingen er, efter gældende lovgivning, slået op som en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og indgåede lokale aftaler. Vi gør opmærksom på, at vi indhenter straffeattest, inden du bliver ansat.
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025, og vi forventer at holde samtaler den 18. juni 2025.
Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.
Afdeling: Tønder Kommune
Ansøgningsfrist: 15 June 2025
Placering: Lundbyesvej 36, 6240 Løgumkloster
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!