Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Christians Have Plejecenter

Forenede Care



Christians Have Plejecenter, Forenede Care
Social- og sundhedsassistent til nattevagt på Christians Have Plejecenter
Christians Have Plejecenter søger en fagligt stærk social- og sundhedsassistent til nattevagt, som med omsorg og nærvær vil være med til at skabe tryghed og livskvalitet for vores skønne beboere.

Stillingen er på 28 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend.

Brænder du for omsorg og nærvær - også om natten?
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, og har du et varmt hjerte og høj faglighed? Har du lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for vores beboere? Så læs med her - måske er det lige dig, vi leder efter.

Vi tror på dig og din faglighed
Hos os er fællesskab, tillid og faglighed grundstenene i hverdagen. Du bliver mødt af engagerede kollegaer og en ledelse, som tror på dig og dine evner. Vi arbejder målrettet på at skabe en meningsfuld og aktiv hverdag for beboerne - et sted, hvor livet leves hele livet.

Vi tror på, at din faglighed kommer til udtryk i alt, hvad du gør. Du er opmærksom, handler hurtigt ved ændringer i beboernes fysiske eller mentale tilstand og tilpasser plejen efter deres behov.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Trives med helhedspleje og tager ansvar for, at beboerne oplever høj og ensartet kvalitet i plejen
  • Har blik for både det nære og det faglige - også i de stille nattetimer

Du bliver en del af et kompetent team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der alle brænder for at gøre en forskel.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på trivsel
  • Stor indflydelse og ansvar i din rolle
  • Et trygt og tillidsfuldt arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling

Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål, eller vil du høre flere gode grunde til, hvorfor du skal være en del af vores team? Så kontakt centerchef Katherine Ratgen på tlf. 30 78 54 15.

Stillingen ønskes besat den 1. august.2025 eller efter aftale.
Vi indkalder løbende til samtaler - send derfor din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Christians Have Plejecenter - den private del
Christians Have Plejecenter drives dels af Solrød Kommune og dels af Forenede Care, som står for den private del. Vi ønsker, at både beboere, pårørende og medarbejdere skal føle sig hjemme hos os.

Vi har fokus på at skabe et miljø, der indbyder til tryghed, socialt samvær og sanselighed. Plejecenteret rummer 62 boliger fordelt på 7 bo-grupper, alle indrettet med henblik på at skabe hjemlighed og trivsel.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!