Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Nattevagt til Børne og ungehjemmet Posekær
Er du uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper? Kan du se dig selv arbejde i et socialpædagogisk miljø, hvor du – sammen med passionerede og fagligt dygtige kolleger – skaber det bedste liv for børnene på Posekær? Er du dygtig til at skabe relationer, og har du lyst til at arbejde med børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser, hvor du til tider både skal arbejde struktureret og samtidig være nærværende og omsorgsfuld? Så er det måske netop dig, vi har brug for.
Om jobbet
Vi søger en nattevagt til vores ene nattevagtteam. I er altid firepå vagt sammen, og du bliver en del af et team på otte nattevagter plus vikarer. Vagterne er fordelt således, at du har syv nattevagter fra mandag til søndag i ulige uger, hvorefter du har fri i syv dage.
Vi lægger vægt på tydelig daglig dokumentation, så vi målrettet kan arbejde på og beskrive de gode metoder og tilgange, der gør vores børn og unge glade og trygge.
Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på et godt og tæt samarbejde, lige meget hvilken titel vi har.
Lidt om Posekær
Alle børn og unge på Posekær har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed, daglige funktioner og relations dannelse. Vi prioriterer et omsorgsfuldt miljø, der er rummeligt, og hvor børnene føler sig værdsat.
Vi arbejder ud fra en tanke om habilitering og livskvalitet for børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese, kognitive problemstillinger og generelle udviklingsforstyrrelser.
Vores bo-grupper er sammensat af børn med forskellige behov og udfordringer. Det betyder, at du både vil komme til at arbejde med børn og unge, der har kendt udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, men også med børn, hvor deres multiple handicap kræver medarbejdernes evne til aktivt at støtte barnets udvikling af samspil og kommunikation. Du skal derfor kunne se dig selv flexe ind og ud af de forskellige opgaver omkring børnene i løbet af en nattevagt.
Vi tilbyder
- et inspirerende og udfordrende job i et team med dygtige og engagerede kolleger fra flere faggrupper
- udvikling af dine faglige kompetencer
- et introforløb, der giver dig mulighed for at komme godt ind i praksis
- en arbejdsplads hvor vi passer på hinanden og træder til, når en kollega har brug for os
- en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring og udvikling af organisationens faglighed.
- en hverdag som sjældent er den samme og aldrig kedelig
- nærværende ledelse
Om dig
Vi forventer, at du
- har en sundhedsfaglig uddannelse og besidder en høj faglighed
- er psykisk robust og kan arbejde selvstændigt
- tager initiativ, bidrager til udviklingen af opgaveløsningen, kommer med forslag til forbedringer og udvikler nye måde at gøre tingene på
- arbejder for et godt arbejdsmiljø, er loyal og bidrager med en positiv tilgang til arbejdet, dine kollegaer og samarbejdspartner
- med udgangspunkt i det enkelte barn er med til at skabe struktur og forudsigelighed og derved give mulighed for udvikling
- er vant til at arbejde målrettet ud fra procedure og retningslinjer
- bevarer overblikket i en til tider hektisk hverdag med flere uforudsete situationer
Det er et stort plus, hvis du har erfaring med at arbejde i strukturerede socialpædagogiske miljøer. Det er vigtigt du kan se dig selv i en travl hverdag, hvor tingene kan gå rigtig stærkt, og hvor du kan handle ud fra vores fælles aftaler og beslutninger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL/FOA.
Stillingen er på 30,5 timer ugentligt.
Tiltrædelse 1. september 2025 eller hurtigst muligt.
Vagterne er fordelt således, at du har syv nattevagter fra mandag til søndag i ulige uger, hvorefter du har fri i syv dage.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for flere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Dorthe Jepsen, tlf. nr. 2979 7303
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket senest den 29. juni 2025. Vi afholder samtaler torsdag den 3. juli.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Ansøgningsfrist:
29. juni 2025
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Børnehandicapområdet
Ansættelsesforhold:
Deltid
Timeantal:
30,5
Kontakt:
Dorthe Jepsen, tlf. nr. 2979 7303
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.