Introduktionslæger til Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital

Region Midtjylland



Med tiltrædelse den 1. september 2025 har vi to ledige introduktionslægestillinger i Hud- og Kønssygdomme. Stillingerne er 1-årige og har nummer 6620-22-18-i-4 og 6620-22-18-i-6.

Om afdelingen:
Hud- og Kønssygdomme er en universitetsafdeling med undervisnings- og forskningsforpligtigelser tilknyttet Aarhus Universitet. Afdelingen er den eneste specialafdeling i Region Midtjylland inden for specialet, og er ansvarlig for behandling af alle typer hudsygdomme og seksuelt overførte sygdomme. Afdelingen hører under Aarhus Universitetshospital og er placeret i Skejby, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Indgang F, plan 2, F202,8200 Aarhus N.

I afdelingen arbejder medarbejderne både med forskning, diagnostik, behandling og pleje, og afdelingen modtager patienter i alle aldersgrupper primært fra Region Midtjylland og Region Nordjylland, men også patienter med hudsygdomme fra de øvrige regioner i Danmark.
Afdelingen har højt specialiserede funktioner inden for 7 ud af 11 af de dermatologiske fagområder som er udpeget til at være højt specialiserede.
I Hud- og Kønssygdomme gennemføres årligt cirka 35.000 ambulante besøg og både telefon- og telemedicinske konsultationer. Afdelingen har fem døgnsenge på hverdage og to i weekenden.

Vi har ca.70 medarbejdere i afdelingen fordelt på faggrupperne; læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistent, sekretærer, bioanalytikere, diætist, socialrådgiver og psykolog. Derudover samarbejder afdelingen blandt andet med fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Afdelingen har specialklinikker for bindevævssygdomme, hudkræft og laserbehandling, psoriasis, genodermatoser, kontakteksem, arbejdsdermatologi, venerologi, kutane lymfomer, atopisk eksem, urticaria, lysdermatoser, hidrosadenitis, kroniske- og immunologiske sår. Til specialklinikkerne er der tilknyttet speciallæger,yngre læger, plejepersonale, sekretærer og bioanalytikere, samt i udvalgte tilfælde socialrådgiver, diætist og terapeuter, med særlig kompetence inden for det givne område. Der foregår stor tværfaglig aktivitet i hele afdelingen.

Afdelingen arbejder internt i et tværfagligt samarbejde omkring de enkelte patientgrupper. Udadtil har afdelingen tæt samarbejde med en række sygehusafdelinger, sygehuse og primærsektoren omkring patientforløb, uddannelse og forskning.
Afdelingen har en stor uddannelsesforpligtigelse og interesse vedrørende læge-studerende, yngre læger og andre personalegrupper. Afdelingen har et meget aktivt forsknings- og udviklingsmiljø på en lang række områder fra cellebiologi til klinik.

Afdelingen er kendt for at have et godt arbejdsmiljø, er velfungerende og har en god og positiv tone, hvor alle teams har et godt samarbejde.
Vi søger en introduktionslæge, som er fagligt dygtig, og som er god til at samarbejde. Vi hjælper dig gerne i gang med forskning, og vi tilbyder i det hele taget et godt læringsmiljø.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til uddannelsesansvarlig ledende overlæge Rikke Bech på telefonnummer 2494 6240 eller mail:

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Din ansøgning skal være os i hænde senest den 19.6.2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24.6.2025.

Du bedes i din ansøgning angive to reference personer, som vi må kontakte, hvis vi overvejer at tilbyde dig stillingen.

Du kan søge via linket nedenfor.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Hud- og Kønssygdomme

Ansøgningsfrist: 19 June 2025

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!