Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til vores botilbud – vær med fra starten!
Aalborg Kommune
Vil du være med til at skabe et helt særligt sted?
Forestil dig et sted, hvor mennesker med autisme trives og lever deres bedste liv. Et sted, der bygger på stærke værdier og den nyeste viden inden for autisme og Recoveryorienteret Rehabilitering. Det sted er Syrenhuset – et nyt botilbud i Aalborg Kommune, hvor vi sammen skaber rammerne for udvikling, trivsel og meningsfulde fællesskaber.
Om jobbet
Syrenhuset er åbnet den 4. april i år i Nørresundby og bliver et hjem for 48 mennesker med autisme og nedsat kognitivt funktionsniveau. Som medarbejder vil du være med fra starten og få en vigtig rolle i at skabe en hverdag, hvor beboerne oplever tryghed, udvikling og fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med både beboere og deres pårørende, fordi vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
I en periode vil vores tilbud blive varetaget på to matrikler – henholdsvis i Nørresundby og Vodskov, hvilket betyder, at du som kandidat vil få primær ansættelse på én matrikel, men være tilknyttet begge.
Dine opgaver bliver blandt andet:
- At støtte beboerne i deres daglige liv og udvikling med udgangspunkt i deres behov og ønsker.
- At arbejde med tilgangen Recoveryorienteret Rehabilitering og Low Arousal.
At bidrage til at forme Syrenhusets kultur og være med til at sætte standarden for faglighed og trivsel.
Hvem er du?
Vi søger dig, der, der kan se dig selv i vores værdier og tilgang – og har lyst til at lære mere. Dig, der brænder for at arbejde med mennesker og har en naturlig interesse for autismeområdet. Du har en solid faglig baggrund som pædagog, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent og erfaring med eller lyst til at lære om Recoveryorienteret Rehabilitering.
Derudover er du:
- God til at skabe struktur og ro i en hverdag med både forudsigelighed og overraskelser.
- God til relationer – du møder mennesker med respekt, nysgerrighed og forståelse.
- Motiveret for at bidrage til et fagligt fællesskab og pionerarbejde.
Hvad tilbyder vi?
I Syrenhuset bliver du en central del af et helt nyt tilbud, hvor pionerånd og stærk faglighed mødes. Du får muligheden for at være med til at forme både kulturen og de faglige rammer, så vi kan skabe de bedste betingelser for beboernes trivsel og udvikling. Derudover får du:
- Et miljø, hvor du kan anvende og udvikle din faglige viden inden for autisme og Recoveryorienteret Rehabilitering.
- Mulighed for at præge og udvikle arbejdsmetoder sammen med et stærkt team.
- Grundig oplæring og løbende supervision, så du er tryg og kan udvikle dig i din rolle.
- Et engageret fællesskab, hvor vi lærer af hinanden og skaber noget særligt sammen.
Vil du være med?
Ansøgningsfristen er torsdag den 12. juni 2025. Udvælgelse til samtale sker fredag den 13. juni og vi holder samtaler tirsdag den 17. juni 2025.
Har du spørgsmål, kan du kontakte leder Michell Kannegaard på 21 59 88 32. Du kan også høre mere om vores botilbud i denne korte video.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Arbejdsstedets adresse
Syrenbakken 49, 9400 Nørresundby
Bodil Hjorths Vej 16, 9310 Vodskov
Ansættelse og løn
Forud for endelig ansættelse indhenter vi straffeattest og referencer.
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
12.06.2025
Kontaktperson
Michell Kannegaard
Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid
Fuldtid
Giv os din feedback Har du set...
Tilmeld dig vores nyheder
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!