Social- og sundhedsassistent søges til Køge Midt – søg let ved at besvare de 5 spørgsmål

Køge Kommune



Vi søger en social- og sundhedsassistent med stor faglighed til aftenvagten i vores hjemmepleje Lokalteam Køge Midt
Du kan let søge stillingen ved at uploade dit CV samt besvare de 5 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Mød os her:

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af vores team på i alt 40 medarbejdere. Sammen med dine kollegaer vil du kunne bidrage til at forme os som team.

Vi tilbyder dig blandt andet:

  • Ansvar for planlægning af egne kørelister og arbejdsopgaver i samarbejde med kolleger i miniteam.
  • Faglig udfordring i arbejdsopgaverne.
  • En god modtagelse med introprogram tilpasset til dine kompetencer

Vi tilbyder dig en stilling, hvor du løser mange vigtige assistentopgaver som opfølgning/opdatering på den sygeplejefaglige udredning efter udskrivelse, opfølgning på SUL-indsatser og at være opsøgende på viden om nye faglige instrukser og retningslinjer.

Din nye leder hedder Anja, og hendes ledelsesstil bygger på empati, samarbejde, inddragelse og nytænkning:
"Jeg prioriterer, at vi er sammen om løsningerne - både ift. opgaverne, men også om det arbejdsmiljø, som vi alle har et ansvar for fungerer. Det er essentielt, at vi har en inddragende arbejdskultur, hvor vi spiller hinanden gode og har fokus på den gode, uformelle tone.”

Hvem er vi
Vi holder til på Nørre Boulevard 101, som ligger centralt midt i skønne Køge by. Her er der masser af liv, charmerende gamle bindingsværkshuse og nærliggende kyst og natur. Vi dækker blandt andet borgere bosat ved Køge Havn, Lellinge og Nørremarken.

Du bliver en del af en kommune, der allerede arbejder aktivt med den kommende nye ældrelov. Det betyder, at vi arbejder i faste tværfaglige miniteams, der kommer rundt om hele behovet hos borgeren. Hvert miniteam dækker en fast gruppe af borgere, og I planlægger og koordinerer selv kørelister og opgaver med hinanden i miniteamet. Det sikrer færrest muligt personale i borgerens hjem og mere indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag.

Vi arbejder i kommunen ud fra vores personalepolitiske grundlag, der arbejder aktivt med at skabe et godt arbejdsmiljø og psykologisk tryghed blandt medarbejderne. Her skal være plads til at være åben og ærlig, og at turde udfordre vaner på en respektfuld måde. Den kultur skal du – sammen med dine kolleger – være med til at fremme hos os.

Hvem er du
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent. Vi forestiller os, at du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Du skal have godt styr på din faglighed, og være god til både at samarbejde i miniteamet, men samtidig også kunne arbejde selvstændigt med at løse kerneopgaven ude hos borgerne.

Vores rette kandidat har masser af gå på mod og en positiv indstilling til arbejdet og kollegerne, som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø. Derudover er det vigtigt, at du er respektfuld og omsorgsfuld i din kommunikation med borgere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere.

Derudover er vores rette kandidat:

  • God til at arbejde selvstændigt, og tør træffe egne kvalificerede beslutninger – f.eks. skrive relevante beskeder til borgers egen læge og andre samarbejdspartnere.
  • God til IT – vi dokumenterer i Nexus.
  • Har kørekort B, manuelt gear.
  • Taler og forstår dansk.

Ansøgning og kontakt
Stilling er på 37 timer, hvoraf de 28 timer er i fast aftenvagt. De resterende timer kan tilbydes i dagvagt, men vi hører også gerne om dine ønsker. Der er weekendvagt hver 3. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. august 2025.

Vi indkalder til samtale løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt, og senest tirsdag den 10. juni 2025.
Du søger stillingen online ved at klikke på ”Søg stillingen” og vedhæft dit CV samt svare på de 5 spørgsmål. Du skal ikke vedhæfte en ansøgning.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anja Hemmer på tlf. 91 16 84 11, eller teamkoordinator Sandie Petersen tlf. 29 25 78 67.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med mere end 5.000 dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Spørgsmål
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Anja Hansen Hemmer
Teamleder

56676453
+45 56 67 64 53

Sandie Lykke Elisabeth Kjær
Teamkoordinator

56676453
+45 56 67 64 53

Ansøgningsfrist:
10. juni 2025
kl.: 23:59
Ansættelse:
1. august 2025


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 10.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 10.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!