Social- og sundhedsassistent til dagvagt på Plejehjemmet Blomsterdalen
Odense Kommune
Brænder du for komplekse borgerforløb, og er du i stand til at skabe tryghed og bidrage til en meningsfuld hverdag for vores beboere? Vil du være en del af et dynamisk arbejdssted, der arbejder ud fra den rehabiliterende tænkning, hvor vi i alle opgaver tænker den enkelte beboer ind, så beboerens eget liv bevares bedst muligt? Er du god til at tænke andre faggrupper og pårørende ind i det daglige arbejde? Så er du måske en af vores nye medarbejdere.
Plejehjemmet Blomsterdalen søger stærk social- og sundhedsassistent til fast dagvagt, der trives i den selvstændige rolle og finder glæden og motivation ved at skabe den bedste hverdag for vores beboere.
Det ugentlige timetal i dagvagt er 32-37 timer, med weekendvagt hver 2. weekend eller hver 3. weekend. Både timetal og weekend aftales individuelt, i forhold til hvad der passer bedst ind i dit liv.
Om os og jobbet
Vi er et plejehjem i Odense Kommune med 108 beboere. Beboerne der tilknyttes plejehjemmet, er i forløb Vedvarende Sygdomsudvikling, hvilket er et bredt område, hvor mange diagnoser kan komme under.
Medarbejdergruppen består af social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, social- og sundhedshjælpere, pædagoger, elever og husassistenter. Vi arbejder efter den rehabiliterende tilgang til den enkelte beboer, og vægter beboernes livskvalitet samt medbestemmelse højt. Vi har tilknyttet sygeplejersker til alle enheder og samtidig er der en huslæge tilknyttet, som er i huset 2 gange ugentligt.
Om dig
Du skal kunne rumme forskelligheder, have empati samt respekt for de beslutninger der træffes. Du skal kunne rumme at være ansat i en politisk styret organisation.
Du er god til at kommunikere med beboer, kolleger, ledelse samt øvrige samarbejdspartnere. Du ser muligheder frem for begrænsninger og er glad i samværet på arbejdspladsen. Du er en stabil kollega, der bidrager til det positive samarbejde. Du kan holde hovedet koldt i presset situationer, samt have mod og lyst til udvikling, hvor du har fokus på sygeplejeprocessen og det enkelte menneske.
Vi tilbyder
- Godt introduktions program
- Mono- og tværfaglige møder med mulighed for sparring og kompetenceudvikling
- En flok dejlige kollegaer
- En familievenlig arbejdsplads
- Stor indflydelse på planlægning af egne arbejdsopgaver, med afsæt i faglige vurderinger, set ud fra borgerkompleksiteten
Kan du se dig selv som en del af vores fantastiske hus med rummelighed, humor og fokus på faglig udvikling, så skynd dig at sende os en ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse den 1. august 2025 eller efter aftale
Vil du vide mere?
Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte
assisterende plejehjemsleder Kristine Rasmussen på 21 83 65 36, eller
plejehjemsleder Heidi Kielstrup på 30 71 32 77,
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18 juni 2025.
Jobområde:
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist:
15. juni 2025
Ugentlig timetal:
35-37
Arbejdstid:
Fuldtid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
01.08.2025 eller efter aftale
Kontaktperson i annoncen:
Kristine Rasmussen
Tlf. nr. i annoncen:
21 83 65 36
Kontaktperson i annoncen:
Heidi Kielstrup
Tlf. nr. i annoncen:
30 71 32 77
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!