Systematisk og analytisk stærk konsulent til sekretariatet på Institut for Pædagoguddannelse

Københavns Professionshøjskole



Vil du have en central rolle i planlægning og processtyring af skemaet på pædagoguddannelsen – i tæt samarbejde med både faglige ledere og specialister? Så kan det være, at du er den kollega, vi leder efter.
På Institut for Pædagoguddannelse er vi inde i en rivende udvikling, og vi har høje ambitioner for undervisningen og vores studerendes læring. En sikker hånd på planlægning og ressourcestyring er vigtig for, at vores uddannelse fortsat kan tilbyde gode rammer for undervisningen for vores studerende og undervisere.

Om jobbet
Lige nu leder vi efter en konsulent, der, sammen med en erfaren kollega, skal stå for den løbende planlægning af skema og ressourcestyring på pædagog-, merit- og netpædagoguddannelsen. Du vil også skulle være med til udvikle og implementere planlægningen af den nye pædagoguddannelse i 2027 i tæt samarbejde med ledelsen på instituttet. Vi udbyder pædagoguddannelsen tre steder i regionen, og du vil sammen med din kollega være ansvarlig for planlægningen på hele instituttet. Dit primære fokus vil være på uddannelsen i København.

Sammen med din kollega vil dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte:

  • Planlægning og ressourcestyring af undervisnings-, forsknings- og efteruddannelse på pædagoguddannelsen i tæt samarbejde med ledelsen
  • Indmelding af skema i KP's system for skemaønsker
  • Strukturere og organisere data til brug for styring og skemalægning samt andre dataanalyser af relevans for ledelsesbeslutninger
  • Vedligeholde og optimere vores planlægningsark og datavisninger
  • Bidrage til at kortlægge og optimere processer på planlægningsområdet og på tværs af sekretariatets område
  • Udvikle planlægning og ressourcestyring af ny pædagoguddannelse i 2027 i tæt samarbejde med uddannelsesledelsen, økonomikonsulenten og studieadministrationen på KP.

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx en samfundsvidenskabelig kandidat. Vi forestiller os derudover, at du har minimum et par års erhvervserfaring.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er struktureret med en udpræget sans for detaljen
  • kan navigere hjemmevant i Excel og kan overskue store mængder data
  • sætter en ære i at have styr på processer og tidsfrister og være limen, der binder det hele sammen
  • har motivation for at løse opgaverne i tæt samspil med andre og kan navigere i forskellige situationer og fora
  • kender værdien af en sikker drift men har også flair for at optimere og udvikle systemunderstøttelse og arbejdsgange.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at bygge datavisninger i Power BI eller lignende værktøjer.

Om os
Sekretariat på pædagoguddannelsen har 15 medarbejdere og en lille håndfuld studentermedhjælpere, som på forskellige måder understøtter pædagoguddannelsens medarbejdere, ledere og studerende. Vi arbejder med alt fra strategi og evaluering, sagsbehandling og planlægning til økonomi og forskningsadministration.

Vi kan tilbyde et stærkt arbejdsfællesskab, hvor dine kolleger og din leder har fokus på sparring, samarbejde og sammenhold samt en arbejdshverdag i et inspirerende campusmiljø tæt på vores undervisere, forskere og studerende.

Vi deltager aktivt i instituttets fælles opgave med at uddanne studerende samt forskning inden for det pædagogiske område. Vi vægter, at det både skal være meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde.

Instituttet rummer landets største pædagoguddannelse med omkring 4800 studerende samt meritpædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som er en erhvervsuddannelse. Vores uddannelser er fordelt på campusområder på Vesterbro (Campus Carlsberg), i Hillerød (Campus Nordsjælland) og Bornholm (Campus Bornholm). Vi er ca. 270 ansatte på instituttet.

Sekretariatet har fysisk kontor på Campus Carlsberg i cykelafstand til det meste af København og med S-tog station lige uden for døren. Der er mulighed for fleksible arbejdstider og hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat med start hurtigst muligt og senest 1. august 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. For den rette kandidat vil der være mulighed for ansættelse som specialkonsulent eller evt. chefkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Anna Jin Rolfgaard på tlf.: +4540975798​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 12-06-2025.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 og 26. 1. samtaler afholdes den 20. juni og 2. samtaler afholdes den 24. juni.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: PUSEK

Ansøgningsfrist: 12 June 2025

Placering: Humletorvet 3, 1799 København V


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!