Er du nysgerrig, impact drevet og klar til at gøre en forskel inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område? Så skal du måske være Innov
Københavns Universitet (KU)
KU Lighthouse søger en forretningsudvikler
Vi leder efter en højt kvalificeret og effektiv forretningsudvikler med fokus på innovation og impact inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område (SSH-området) til at blive en del af vores team. Du vil spille en central rolle i at identificere og realisere kommercialiseringspotentiale i forskningsprojekter og bidrage til udviklingen af strategier, der skaber værdi og innovation i det danske startup-økosystem.
Københavns Universitets 2030 Strategi lægger vægt på at fremragende forskning, uddannelse og innovation skal skabe ny viden, oplyse den enkelte og bidrage til velfærd, velstand og et bæredygtigt samfund. KU skal udvikle viden og løsninger i samspil med omverdenen.
Missionen for Københavns Universitets innovationscenter, KU Lighthouse, er at sikre, at det danske samfund udnytter universitetets viden til at skabe en bedre verden. Vi tror på at det skal ske ved at skabe et iværksættermiljø i verdensklasse for vores forskere og studerende.
Vi søger en ildsjæl, der både kan tænke stort og eksekvere i hverdagen. Vi arbejder med en høj grad af metodefrihed, fordi vores forretningsudviklere alle er eksperter inden for deres felt. Du vil således også forventes at arbejde selvstændigt på et højt fagligt niveau.
Hos os bliver du del af et ambitiøst team med højt til loftet, stærkt sammenhold og masser af iværksætterånd. Vi tror på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og at de bedste resultater skabes i fællesskab. Og vi tror på, at der er et kæmpe potentiale i at skabe et tættere samarbejde mellem universitetet, erhvervslivet og innovative iværksættere. Københavns Universitet er et af Europas bedste universiteter med unik viden, 200 forskningscentre og 37.500 studerende.
Om stillingen
Som forretningsudvikler hos os vil dine primære ansvarsområder omfatte:
- Fremme forståelsen for forretningsudvikling med et særligt fokus på innovation og impact inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.
- Kortlægge og sætte sig ind i forskningsprojekter af varierende karakter og identificere deres kommercialiseringspotentiale.
- Vejlede forskere i at finde den bedste vej til kommercialisering og skabe impact for deres forskning.
- Fungere som forbindelsesled mellem institutter, centre og fakulteter på SSH-området og KU Lighthouse
- Indgå i projekter om udviklingen af kommercialiseringsmetodikker inden for SSH, herunder et samarbejde med andre danske universiteter.
Kvalifikationer og erfaring
Vi forestiller os, at du:
- Har kendskab til det danske innovations- og startup-økosystem.
- Har flere års relevant erhvervserfaring, f.eks. med Social Entrepreneurship, NGO’er eller som rådgiver eller forretningsudvikler. Du må gerne selv have erfaring med at opstarte en virksomhed, NGO eller politisk organisation.
- Har kendskab til at udvikle forretningsmodeller, herunder forståelse for varemærker, designs, og ophavsrettigheder, og hvordan disse understøtter en forretningsmodel.
- Gerne erfaring med ledelsesbetjening i en politisk styret organisation.
- Du arbejder struktureret, er omhyggelig og har stærke mundtlige og skriftlige kommunikative kompetencer på dansk og engelsk.
- Erfaring med områder som facilitering, projektledelse eller ledelse vil også blive vægtet højt.
Personlige kompetencer
Vi vægter særligt dine personlige egenskaber og ser gerne, at du er:
- Nysgerrig og drevet af at skabe impact inden for det humanistiske og samfundsvidenskabelige område.
- Du er initiativrig, opsøgende og god til at skabe og vedligeholde menneskelige relationer
- Besidder evnen til både at holde et overblik og have styr på detaljerne.
- Lyst til at indgå i en medledende organisationsstruktur og arbejde lyttende og tæt sammen med kolleger.
Hvad vi tilbyder
- Et spændende og udfordrende job der gør en forskel for København og verden
- Netværk til nogle af Danmarks mest spændende virksomheder og organisationer
- Indsigt i den nyeste forskning og Danmarks stærkeste forskningsmiljøer
- En varierende hverdag med ansvar og mulighed for selv at sætte retning
- Mulighed for at skabe og lede projekter og partnerskaber
- Engagerede og gode kolleger med en uhøjtidelig omgangstone
- En fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC med indplacering som specialkonsulent eller chefkonsulent, med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og vi har flekstid.
Ansøgningsfrist
Ansøgning, cv og eksamenspapirer sendes online via Jobportalen senest 15. juni 2025.
Ansøgninger vil blive læst løbende og samtaler forventes at ligge i uge 25 og 26.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Innovationscenterchef Karin Beukel på eller 50507216.
Du kan læse mere om KU Lighthouse på lighthouse.ku.dk.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Innovationscenterchef Karin Beukel ( eller 50507216) samt tillidsrepræsentant Julie Sand Jørgensen ( eller 35335631).
Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.
Info
Ansøgningsfrist: 15-06-2025
Ansættelsesdato: 01-08-2025
Afdeling/Sted: KU Innovation og Erhvervssamarbejde
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Universitet (KU)
Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.