Vil du være en vigtig støtte for Zain på 7 år? - 15 timer om ugen - Brøndby
Olivia Danmark
– Vi søger en kærlig og robust aflaster til en helt særlig dreng med opstart den 7/7, gerne lidt før.
Zain er en livlig og glad dreng på 7 år, der har brug for en tryg og stabil voksen i sit liv. Han er diagnosticeret med Lennox-Gastaut syndrom (en svær form for epilepsi), hvilket betyder, at han har mange daglige anfald og en udvikling, der svarer til et barn på ca. 7-8 måneder.
Vi søger en aflaster, der kan være en tryg, rolig og stabil støtte i Zains hverdag. Opgaverne består af pasning, personlig pleje og aktivering – og vigtigst af alt: at være nærværende og skabe ro og glæde i hans dag.
Om stillingen:
- 15 timer om ugen, fordelt på 3 hverdage (f.eks. en tidlig dag og to eftermiddage)
- Pasning, personlig pleje, aktivering og nærvær
- Mulighed for små ture ud af huset – i klapvogn, på legeplads eller i naturen
- Arbejdet foregår i hjemmet og i nærområdet
Vi søger dig, der:
- Gerne har erfaring med epilepsi eller har mod på at lære om det
- Kan handle roligt og omsorgsfuldt under anfald (oplæring gives)
- Er fysisk robust, da der forekommer forflytninger
- Har tålmodighed og overskud til at følge Zains tempo
- Kan se hans behov, styrker og reaktioner
- Har blik for trivsel – og kan spotte hvis noget er galt
- Kan hjælpe med at made og give drikkelse
- Gerne har en sundhedsfaglig baggrund – men det er ikke et krav
Personlige egenskaber:
- Du er nærværende og kærlig
- Du har humor og tålmodighed
- Du er ikke bange for at engagere dig i et barn med store udfordringer og masser af personlighed
- Du har lyst til at gøre en forskel – hver gang du er sammen med Zain
Inden ansættelse vil du blive inviteret til kemimøde hos forældrene.
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår. I denne stilling vil du blive aflønnet ud fra kompetencer og erfaring. Vi indhenter børne- og straffeattester ved ansættelse.
Vi afholder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.
Er du klar til at blive en vigtig del af Zains liv?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Afdeling:
Lokation: Hovedstadsområdet
Ansøgningsfrist: 30 Jun 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Olivia Danmark
Olivia Danmark er en af landets største private udbydere af hjælpe- og støtteordninger til børn og voksne. Siden 2004 har Olivia Danmark arbejdet målrettet på at levere livskvalitet og yde praktisk hjælp og støtte til borgere, der har svært ved selv at klare hverdagen på grund af en sygdom, handicap, hjerneskader eller andre fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.