Plejecenter Holmegården søger SSA og SSH, som vil gøre en forskel for beboerne

Vejle Kommune



Er du SSA/SSH, der har et ønske om at være en del af et engageret team og hvor beboerne er i centrum?Er du god til at møde den enkelte borger, se sammenhængen i deres liv, samt formå at hjælpe beboerne på en måde, så det giver mening for dem?Så er du den medarbejder, vi søger.Kvalifikationer
Du er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper og har en positiv livsindstilling. God til at træffe beslutninger og være med til at skabe et godt samarbejde både med borgere, pårørende og kolleger. Ingen dage er ens, og opgaverne er meget forskellige. De kan bl.a. omhandle alm. plejeopgaver, iværksættelse af små aktiviteter og være med til at skabe gode stunder omkring måltidet. I det hele taget, skal du kunne se de små ting, der gør, at det enkelte menneske føler sig værdsat hver dag. Vi anvender Nexus til vores dokumentation og det er derfor også nødvendigt, at du har flair for at kunne dokumentere via dette.

Vi søger:

  • En SSA / SSH til en fast stilling i blandede vagter, dog med primær dagvagt på det timeantal du ønsker
  • En SSA / SSH til en fast stilling i blandede vagter, dog med primær aftenvagt på 30 – 32 timer

For begge stillinger gælder det, at der arbejdes hver 2. weekend. Vi tilbyder dig

  • En arbejdsplads med forståelse for den ældre borger
  • En arbejdsplads, hvor borgers ønsker og behov sættes først
  • En arbejdsplads, der arbejder tværfagligt og rehabiliterende, hvor din faglighed vil bringes i spil
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed, selvbestemmelse, trivsel, sundhedsfremme og forebyggelse
  • En arbejdsplads, hvor vi løfter i folk, og vægter det psykisk arbejdsmiljø og det kollegiale fællesskab højt
  • Et komplekst og spændende arbejde med afvekslende arbejdsopgaver
  • Erfarne kolleger, som glæder sig til at byde dig velkommen
  • Introduktionsprogram og tilknyttet en mentor i den første tid

Vores forventninger til dig
Vi forventer af dig, at du motiveres af at kunne give nærvær til den enkelte, har overblik og situationsfornemmelse og ser muligheder frem for begrænsninger. Du er den gode kollega, som er en faglig stærk medspiller og desuden har en interesse for velfærdsteknologi og dermed også er åben for nye muligheder.

Om os
Plejecenter Holmegården ligger i Vejle, tæt ved havnen. Vores kerneopgave er, at beboerne oplever tryghed, nærvær, værdighed og genkendelighed i hverdagen. Derfor er vi optagede af, hvordan vi sammen med den enkelte borger, de pårørende og eksterne samarbejdspartnere, kan skabe de bedste rammer her på plejecentret. Vi har 66 lejligheder, der er fordelt på 6 afdelinger med 11 beboere i hver. Vi rummer både enlige og par. Til plejecentret bliver der snart tilknyttet et aktivetshus for selvhjulpne +60-årige i Vejle kommune.

Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte centerleder Marianne Bay på eller på 21 70 02 92. Du må også gerne kontakte assisterende leder Susanne Kvist på eller på 40 49 71 13. Vi viser også gerne vores dejlige plejecenter frem efter forudgående aftale med en af ovenstående.

Du kan læse mere om os her på Vejle Kommunes hjemmeside.

Vores personalepolitiske værdier er:

  • Sig det!
  • Giv anerkendelse!
  • Brug de frie rammer!
  • Spil hinanden gode!

Vores personalepolitiske værdier finder du på denne side.

Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 24. juni 2025 og vi afholder løbende samtaler. Sidste samtaledato er den 27. juni 2025, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og lokal løn.

Straffeattest
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke ved ansættelse i Senior, Vejle Kommune.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

  • Ansættelsessted
    Holmen 22, 7100 Vejle
  • Arbejdstid
    Deltid/fuldtid
  • Tiltrædelse
    1. august 2025
  • Ansættelsesvilkår
    Fastansættelse
  • Ansøgningsfrist
    24. juni 2025

Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!