Pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til Børnehuset Kokholm (139914) - Viborg Kommune
Viborg Kommune
Børnehuset Kokholm – Natur & Kultur søger pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper til et barselsvikariat
Brænder du for at gøre en forskel i forhold til børns udvikling, trivsel og læring, så er det dig vi søger til en stilling i børnehaven fra den 1. august 2025 eller snarest muligt. Børnehuset Kokholm – Natur & Kultur er en profil institution beliggende i Houlkær tæt på skov, bondegård og stisystemer. Vi er et multikulturelt hus med flere nationaliteter og går op i mangfoldighed og fællesskab. Børnehuset er aldersopdelt med integrerede børnefællesskaber. Vi holder meget af at bruge vores udearealer, skoven og vores skønne beliggenhed. Kokholm er en integreret institution med 26 børn i alderen 0 til 3 år og 60 børn i alderen 3 til 6 år. Vi har et stærkt samarbejde med nærliggende børnehuse og skole.
Vi søger et pædagogisk personale der:
- Vægter relations arbejde højt
- Er anerkendende og inkluderende i tilgangen til børnene og har fokus på børnefællesskabet
- Kan mestre en kontaktrollefunktion med alt hvad det indebærer
- Kan arbejde struktureret med læringsmiljøerne og veksle mellem planlagte aktiviteter, hverdagens rutiner, børnenes leg og gribe spontant opståede situationer
- Kan bevare ro og overblik, hvis der skulle opstå pressede situationer i hverdagen
- Er tydelig, positiv og tillidsskabende i sin kommunikation og i relation til forældre, kollegaer og leder
- Vægter dialog, tillid og arbejdsglæde højt
- Er fleksibel og omstillingsparat
- Du kan relatere til Viborg kommunes personalepolitiske værdier: Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed & MOD.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads hvor vi i børnehaven er inspireret af struktur og læringsmiljøer og arbejder med at skabe en dagligdag for børnene med fokus på nærvær, omsorg og tryghed. Vi har fokus på at alle ved hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor, da børnene trives i forudsigelighed.
- Gode muligheder for at arbejde med læringsmiljøerne. Vi inddeler børnene i små grupper i løbet af dagen både på ture ud af huset, i leg og ved spisning. Det skaber plads til både at give børnene tryghed og mulighed for fordybelse og udforskning.
- En dagligdag hvor hverdagens rutiner indgår naturligt i det pædagogiske arbejde. Her har vi særlig fokus på børnenes deltagelsesmuligheder. Børnene oplever at få succesoplevelser, der styrker deres selvtillid og selvværd.
- En personalegruppe hvor vi arbejder ud fra den Styrkede Pædagogiske Læreplan, Vi lærer Sammen, Foretrukken praksis og de politiske målsætninger i Viborg Kommune.
- En arbejdsplads hvor der er plads til forskellighed, og hvor vi ser hinandens styrker og kompetencer, og hvor også du har mulighed for at sætte egne kompetencer i spil.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. juni 2025.
Vi indhenter referencer fra nuværende arbejdsplads, hvis ansættelse tilbydes.
For mere information om stillingen og interesse for rundvisning kontaktes leder Majbrit Wetke på tlf.: 23 60 39 97.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!