Afdelingsleder til det socialpsykiatriske botilbud Boserupvej i Roskilde | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Afdelingsleder til det socialpsykiatriske botilbud Boserupvej i Roskilde
Er du en visionær og modig afdelingsleder?
Så kunne du godt blive vores nye lederkollega.

Boserupvej er et socialpsykiatrisk botilbud beliggende i Roskilde, og er et botilbud efter servicelovens § 108. Her bor 106 voksne mellem 30-80 år fordelt på tre områder. På hvert område bor der 34-36 beboere. Botilbuddet indeholder også en café og erhvervsafdeling samt et produktionskøkken.

Vi mangler dig, som gerne vil være afdelingsleder for Område 89. Her består medarbejdergruppen af 14 dygtige og engagerede kontaktpersoner, der primært er uddannet pædagoger, social- og sundhedsassistenter og socialrådgivere.

I vores hverdag arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, hvor fokus er på den enkeltes drømme, mål og ønsker for fremtiden. Vi ønsker at støtte den enkelte borger i at få et meningsfyldt og tilfredsstillende liv. Vi er bevidste om at se det hele menneske og ikke kun diagnosen. Vi samarbejder med borgeren om at understøtte og videreudvikle deres potentialer og livskvalitet. Det betyder, at vi bl.a. har fokus på ressourcer frem for begrænsninger. Vi lægger vægt på at skabe rum for brugerinddragelse og samskabelse således, at borgeren opnår de bedste betingelser for øget selvstændighed og ejerskab i eget liv.

Vi arbejder hverdagsrehabiliterende med borgerens funktionsniveau og ressourcer, og er optaget af at etablere sanserum.

Ledelsen som kollegagruppe
Vi er en tværfagligt sammensat ledelsesgruppe bestående af fire afdelingsledere og en tilbudsleder – og vi mangler dig, som er uddannet ergoterapeut, med ledelses- og psykiatrierfaring. Du må meget gerne have erfaring indenfor retspsykiatrien. Som afdelingsleder får du hovedansvaret for Område 89, men vi er er et ledelsesteam, der sparrer med og understøtter hinanden.

Faglig profil

  • uddannet ergoterapeut
  • erfaring med og kendskab til det socialpsykiatriske område gerne botilbud

Som afdelingsleder vil du eksempelvis kunne få ansvar for opgaver som

  • deltagelse i morgenmøder, teammøder, personalemøder, netværksmøder og beboermøder med borgere, medarbejderne og samarbejdspartnere
  • daglig faglig ledelse af indsatser og kvalitet jf. sundheds- og socialfaglige krav og lovgivning
  • arbejdstidsplanlægning og dækning ved fravær samt andre typer af administrative driftsopgaver
  • opfølgning på den socialfaglige og sundhedsfaglige dokumentation
  • introduktion af nye medarbejdere
  • skabe gode rammer for trivsel og et godt arbejdsmiljø

Derudover ønsker vi, at du som kommende afdelingsleder

  • har lyst og kendskab til at arbejde med mennesker med særlige behov
  • prioriterer arbejdsmiljø og trivsel højt
  • har fokus på faglig udvikling og sparring
  • er en nærværende og synlig leder, der prioriterer tid til borgere og medarbejdere
  • evner at arbejde struktureret og har et godt overblik
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner, og er tydelig i dette
  • vægter tillid over kontrol og stoler på medarbejdernes faglige kompetencer
  • er en tillidsvækkende leder med en positiv og rummelig indstilling
  • vægter dokumentation som et vigtigt redskab i samarbejdet med borgere og medarbejdere
  • har gode IT-kundskaber og meget gerne erfaring med DOMUS og KAS

Vi tilbyder

  • et arbejdsmiljø præget af høj faglighed og arbejdsglæde
  • at blive en del af et ambitiøst og dynamisk ledelsesteam
  • indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver
  • gode muligheder for videre- og efteruddannelse
  • mulighed for at være medskaber af en højt kvalificeret indsats, der er til borgerens bedste
  • tværfagligt samarbejde i og uden for organisationen
  • et udfordrende job med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • supervision med ekstern supervisor

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er til besættelse den 1. september 2025. Løn efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne, men du må forvente enkelte dage med andre mødetider, da Botilbuddet Boserup vej er et døgndækket botilbud. Vi gør opmærksom på, at Center for Længerevarende Boformer indhenter straffeattester ved alle nyansættelser. En ansættelse forudsætter, at der på straffeattesten ikke fremgår forhold, der kan have betydning for ansættelsen.

Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte tilbudsleder Signe Strøm Olsen på 24 65 02 95.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte dokumentation for uddannelse, tidligere beskæftigelse samt angivelse af referencepersoner.

Søg via linket senest onsdag den 11. juni 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 25 og 26.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 11.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 11.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!