Sygeplejerske og Social og sundhedsassistent

Plejehjemmet Kornumgaard



Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter søges til primært aftenvagter - faste stillinger på Plejehjemmet Kornumgaard
Vil du være en del af et team i udvikling, hvor læring, faglighed og samarbejde er i fokus?
Plejehjemmet Kornumgaard er midt i en positiv forandringsproces, og vi søger sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i primært aftenvagter og arbejde hver anden weekend.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor du kan mærke, at vi vægter faglighed, tryghed og samarbejde - og hvor der er rum til at lære og vokse.

Hos os arbejder vi for:

  • At beboerne oplever hjemlige og trygge rammer, hvor deres værdighed og livshistorie respekteres.
  • At beboerne støttes i at deltage i dagligdagens gøremål, så deres ressourcer bevares og styrkes.
  • At hver beboer mødes med ligeværd og ses som et unikt menneske med ret til egne valg og ansvar.
  • At plejen tilgodeser hele mennesket - både fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og åndeligt.

Din rolle:

  • Samarbejde tæt med kollegaer, herunder den allerede fastansatte sygeplejerske i aftenvagten
  • Sikre høj faglig standard med fokus på sikker medicinhåndtering og hygiejne
  • Dokumentere og koordinere i fagsystemet Nexus, med støtte fra erfarne superbrugere
  • Bidrage til et smidigt og respektfuldt samarbejde, hvor vi har et vedvarende fokus på kommunikation

Vi tilbyder:

  • Et trygt læringsmiljø med plads til spørgsmål og udvikling
  • Superbrugere, hygiejne- og forflytningsvejledere med flere står klar med hurtig hjælp og faglig sparring i dagligdagen
  • Et team, der er åbent for vidensdeling og tværfagligt samarbejde
  • Fokus på både din faglige og personlige udvikling

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet sygeplejerske eller social og sundhedsassistent
  • Har styr på hygiejne, medicinhåndtering og dokumentation
  • Er nysgerrig, reflekterende og trives i et miljø, hvor man hjælper hinanden
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med demens og komplekse plejeopgaver

Hvem er vi:
Kornumgaard er en del af Danske Diakonhjem, og vores tilgang til pleje og omsorg udspringer af det kristne menneskesyn. Læs mere her: https://www.diakonhjem.dk/

Plejehjemmet har driftsoverenskomst med Brønderslev Kommune.

Kornumgaard består af 3 teams med i alt 70 boliger og et produktionskøkken.

Huset er bygget i et plan, og vi har dejlige rammer både inde og ude.

Kornumgaard er uddannelsessted for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og lige om lidt også for sygeplejersker.

Vil du vide mere:

Du kan læse mere om os på: https://www.plejehjemmet-kornumgaard.dk/

Ansættelsesproces og løn:
Ansættelsesdatoen er hurtigst muligt efter nærmere aftale.
Vi tager godt imod nye kolleger og har et velforberedt og struktureret onboardingforløb, som sikrer, at du bliver klædt godt på til opgaverne og hurtigt føler dig som en del af fællesskabet. Forløbet tilpasses dine erfaringer og kompetencer og indeholder både introduktion til vores værdier, fagsystemer (bl.a. Nexus), arbejdsgange og samarbejdskultur.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne, så skynd dig til tasterne.
Stillingerne er, som udgangspunkt, på 30-32 timer, og det er faste stillinger.

Ansøgningsfrist: 19. juni 2025 kl. 10:00

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest og Kornumgaard har røgfri arbejdstid.

Lyder det som noget for dig?
Så kontakt os gerne for en rundvisning - vi viser dig med glæde vores hverdag og fortæller om forventninger, opgaver og muligheder. Ring til forstander Vivi Olesen på 23642778 eller afdelingssygeplejerske Lene Toft Jensen på 98822044 for nærmere aftale og spørgsmål.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!