SOSU-hjælper til Kristrupcentret til Område SYD (140132)
Randers Kommune
Vi søger en ambitiøs, nysgerrig, nærværende og faglig kompetent SOSU-hjælper, som ser relationers betydning for den gode og meningsfulde hverdag.
Kristrupcentret er et skønt lille plejecenter med 26 plejeboliger, der er beliggende midt i Kristrup, Randers Syd.
Det er en dejlig arbejdsplads med engagerede og kompetente kolleger. Vi arbejder med fokus på relationsarbejde og rehabiliterende sygepleje med høj faglighed og stor ansvarlighed for den enkelte beboer. Vi ser vigtigheden af at kende beboerens livshistorie samt ser de pårørendes kendskab til beboer som en ressource. Dette for sammen med beboeren at kunne støtte og styrke dennes ønsker og behov for en meningsfuld hverdag. Vi afholder beboermøde en gang om måneden, netop for at styrke og udvikle den personcentrerede omsorg, og for at hverdagen fyldes med værdighed ud fra beboernes behov. Ligeledes vægter vi det tværfaglige samarbejde højt samt udvikling af husets faglighed.
Vi søger en kollega, som
- Arbejder fagligt og professionelt og kan bidrage til en personcentret og helhedsorienteret pleje
- Arbejder bevidst med udvikling af personlige og faglige kompetencer
- Er faglig kompetent i overensstemmelse med kompetenceprofilen for SOSU-hjælpere i Randers Kommune
- Kan arbejde selvstændigt, og er god til at danne et overblik og prioritering af opgaverne samt bevare overblikket i pressede situationer
- Har øje for vigtigheden af dokumentation samt udvikling af denne
- Kan indgå i et team og fagligt reflektere over egne og kollegers udførelse af opgaver
- Vil det gode samarbejde og udviser engagement med beboerne, pårørende og dine kolleger
- Er aktiv i kompetenceudvikling af dig selv og dine kolleger
- Tager ansvar og bidrager til et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med faglig og personlig kompetenceudvikling
- Gode og engagerede kolleger
- Et arbejde med ansvar og udfordringer
- Et samarbejdet med beboere og pårørende med fokus på den rehabiliterende tilgang
- God introduktion til arbejdspladsen og arbejdsopgaverne
- Et godt arbejdsmiljø i en hverdag, hvor vi løser opgaver i fællesskab via dialog med fokus på tillid og respekt
Stillingen er på det timetal, der passer dig bedst og med vagt hver 3. weekend.
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte centerleder Pia Villadsen på telefon 30 61 37 13 eller på mail
Ansøgningsfristen er den 22. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes i løbet af uge 26.
Arbejdssted:
Omr SYD Kristrupcentret
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Randers Kommune
Randers Kommune Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt