Pædagog
DUOS
Oprettet: 30-05-2025
Job start: Snarest muligt
Annoncenr: 161195
JobId: 176230
Arbejdssted: 2900 Hellerup
Køn:
MK
Kort beskrivelse
Støt en kvinde med en spiseforstyrrelse i hjemlige rammer
Jobbeskrivelse
Har du kendskab til spiseforstyrrelser og erfaring med at yde måltidsstøtte? Og vil du bruge dine faglige kompetencer til at støtte en kvinde i eget hjem? Så læs med her.
Om opgaven
Vi søger medarbejdere, som hurtigst muligt kan yde måltids- og socialpædagogisk støtte til en kvinde i Hellerup med en spiseforstyrrelse. Du skal kunne:
- Støtte ved frokost- og aftensmåltider, herunder spise sammen med kvinden og aflede før, under og efter måltidet
- Handle ind ud fra indkøbsseddel, lave mad efter opskrift og følge behandlingsplan
- Skabe struktur og støtte i hverdagen – fx hjælpe med at læse og forstå post
Om kvinden og hjemmet
Kvinden er høflig og meget ydmyg. Hun har brug for dig, der tager initiativ til samtaler, er opmærksom på hendes signaler og kan tilpasse støtten løbende.
Til en start kan der være vagter på hospitalet, men senere vil støtten foregå i hendes hjem i Hellerup. Vær opmærksom på, at der er en hund i hjemmet.
Kvinden bor tæt på en S-togsstation, hvilket gør det nemt at komme til og fra med offentlig transport.
Om dig
Vi søger kandidater med en baggrund som pædagog, sygeplejerske, specialpædagog, SSA eller lignende, med erfaring og forståelse for spiseforstyrrelser.
Du er rolig, tålmodig og god til at aflæse og tilpasse dig kvindens behov.
Arbejdstid
Du bliver en del af et team, der tilsammen dækker 7 frokost- og 7 aftenvagter om ugen. Du skal kunne byde ind på både dag-, aften- og weekendvagter – fordelingen aftales i teamet, og der tages selvfølgelig hensyn til ferie og individuelle behov.
Hver vagt varer cirka 3 timer og er placeret i følgende tidsrum:
- Frokostvagter:
- Mandag til søndag: kl. 11.00 - 14.00
- Aftenvagter:
- Mandag til søndag: kl. 17.00 - 20.00
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.