SSH eller SSA til aftenvagt på Hotherhavens Plejecenter med start 1. juli eller tidligere

Stevns Kommune



Vi har opnormeret aftenvagten på Hotherhavens Plejecenter, og vi søger derfor en aftenvagt med forståelse for kerneopgaven. Vi arbejder med høj faglighed, ønske om kompetenceudvikling og hvor det tværfaglige samarbejde, sammenhold og arbejdsmiljø er i fokus.

På vores plejecenter bor der 31 borgere med almene sygdomme samt borgere med demenssygdom.

Vi arbejder meget med vores beboeres livshistorier, så vi ved, hvad der skaber trivsel hos den enkelte. Til dette har vi et tæt samarbejde med vores tilknyttede demenskoordinator, som laver beboerkonferencer med os, så vi kan blive endnu bedre til at forstå den enkelte beboer, og vi arbejder med konflikthåndtering, men allermest med forståelse for hvorfor vores beboere reagerer som de gør i forskellige situationer.

Hos os vægter vi omsorg og næstekærlighed, både for vores beboere, men også kollegaer imellem.

Vi ved at et godt arbejdsmiljø afspejler sig og smitter af på vores beboere, som er meget følsomme overfor atmosfærer og stemninger. Derfor bidrager du som aftenvagt også med at skabe hygge for vores beboere i eftermiddags og aftentimerne

Vi kan tilbyde:

  • En arbejdsplads med mange spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Gode kollegaer med et stærkt arbejdsfællesskab
  • Et godt arbejdsmiljø, med humor og en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads med stor kompetenceudvikling og ansvar

Vi forventer, at du:

  • Har et varmt, roligt sind og humor
  • Har erfaring med at arbejde med mennesker med demenssygdomme da det udbreder sig mere og mere
  • Kan bidrage til et godt arbejdsmiljø, prioriterer et højt fagligt niveau, trives i godt samarbejde, tværfaglighed og fleksibilitet
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt
  • Er pligtopfyldende og mødestabil
  • Er nysgerrig på den digitale udvikling og kan lære nye systemer at kende da dokumentationen om aftenen er lige så vigtig som den er om dagen og natten, vi bruger CURA som omsorgssystem

Stillingen er i et vagtrul svarende til 5/2 og weekendvagt hver anden weekend, det er onsdag og torsdag hver uge samt fredag-lørdag og søndag i lige uger. Mødetiden er fra klokken 15 til 23. Har du brug for ansættelse på flere timer er dette muligt, vi kan tilbyde stillingen på 37 timer.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakt leder Linda Rivière på mobil: 21 52 61 43 eller på mail

Ansøgningsfristen er søndag den 22. juni 2025. Søg elektronisk nedenfor.

Samtaler vil blive afholdt løbende og ellers onsdag den 25. juni 2025.

Afdeling: Dagcenter

Ansøgningsfrist: 22 June 2025

Placering: Hårlev Præstemarken 76


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!