Nattevagt til Korttidscenter Nord i Tønder Kommune

Tønder Kommune



Er du social- og sundhedsassistent eller -hjælper, og ønsker du at gøre en forskel i korte, men intense borgerforløb? Så er det måske dig, vi leder efter til vores nattevagt på Korttidscenter Nord i Løgumkloster. Vi søger en omsorgsfuld og ansvarsbevidst kollega, der kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket – også når det er mørkt udenfor. Hos os får du en hverdag med mening, dygtige kolleger og faglig udvikling i højsædet.
Da vores social- og sundhedsassistent i nattevagt har valgt at videreuddanne sig søger vi pr. 1. august 2025 eller snarest derefter en social- og sundhedsassistent eller -hjælper til Korttidscenter Nord (KCN), Dravedvej 2, 6240 Løgumkloster. Stillingen er, efter gældende lovgivning, slået op som en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Ønsker du færre timer kan dette aftales, dog minimum 30 timer pr. uge. Der er tale om et fast job som nattevagt med arbejde hver 2. weekend.

Korttidscentrene i Tønder Kommune er et døgntilbud fordelt på 2 matrikler i henholdsvis Tønder og Løgumkloster. Vi samarbejder på tværs i organisationen, men har fast indmødested.

Tilbuddet er målrettet borgere, der kommer færdigbehandlede fra sygehusene, og borgere, der kommer fra eget hjem, hvor en indlæggelse vil kunne forebygges, eller hvor borgeren kan få støtte ved for eksempel funktionstab i udredningsperioden. Myndighedsafdelingen visiterer borgere til KC tilbuddet. Der arbejdes ud fra den rehabiliterende tilgang i mødet med borgeren.

Vi forventer, at vores nye kollega

  • er social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • på en omsorgsfuld måde kan tage hånd om vores borgere med fokus på den rehabiliterende tilgang
  • er ansvarsbevidst i sin opgaveløsning
  • kan arbejde selvstændigt og er åben over for tværfaglighed og velfærdsteknologi
  • har gode sociale og faglige kompetencer
  • trives i en travl og uforudsigelig hverdag, med komplekse opgaver/borgerforløb
  • er fleksibel, ser helheden og har fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • er god til dokumentation og opfølgning heraf
  • er en stabil og loyal medarbejder.

Vi tilbyder

  • et dynamisk og udfordrende tværfagligt samarbejde – internt og på tværs i kommunen
  • ansvar og medindflydelse på opgaveløsningerne
  • dygtige og engagerede kolleger med fagligheden på rette sted og med tværfaglige kompetencer.
  • mulighed for faglig udvikling.

Tønder Kommunes leveregler er et udtryk for fælles adfærd og kultur. De omdanner vores værdiggrundlag til praksis, og vi forventer, at du er en aktiv del af værdifællesskabet, der har positivt effekt på løsningen af kerneopgaven og skaber værdi for borgerne.

  • Vi siger tingene som de er
  • Vi skaber de bedste løsninger i fællesskab
  • Vi ser og anvender hinandens styrker og forskelligheder
  • Vi deler vores successer
  • Vi giver feedback og deler viden

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte

  • teamleder Korttidscenter Nord Heidi Thomsen på tlf. 24 94 05 35
  • leder for Korttidscentrene Janni Clemmesen på tlf. 51 84 17 98

Ansøgningsfristen er den 22. juni 2025, og vi forventer at holde samtaler den 25. juni 2025.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Afdeling: Tønder Kommune

Ansøgningsfrist: 22 June 2025

Placering: Dravedvej 2, 6240 Løgumkloster


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!