Forebyggende medarbejder til Sundhedscenter Viborg (140179) - Viborg Kommune

Viborg Kommune



Vil du være med til at styrke ældres livskvalitet gennem tidlig indsats og tillidsskabende samtaler i øjenhøjde?
Sundhedscenter Viborg søger en engageret og fagligt velfunderet forebyggende medarbejder til en fast stilling på 37 timer pr. uge med opstart den 1. september 2025.

I henhold til den nye ældrelov er kommunerne forpligtet til at tilbyde opsøgende indsatser målrettet borgere, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale. I Viborg Kommune er det politisk besluttet at videreføre de forebyggende hjemmebesøg i en model, hvor besøgene ikke længere tildeles ud fra alder, men baseres på en faglig vurdering af behov.

I den kommende tid vil vi implementere et screeningsredskab, der skal understøtte planlægningen af besøg til de borgere med størst forebyggelsespotentiale – ud fra borgerens egen vurdering. Det forebyggende hjemmebesøg er en målrettet sundheds- og trivselsfremmende indsats til borgere i en potentielt sårbar livsfase. Besøgene hjælper ældre med at tale om deres behov og ønsker, opdage evt. mistrivsel eller faldende funktionsniveau og blive guidet videre til relevante støttemuligheder.

Sundhedscenter Viborg rummer mange af kommunens sundhedstilbud. Vi er en arbejdsplads i udvikling med et stærkt fagligt fællesskab, bestående af ca. 40 medarbejdere fordelt i forskellige faglige teams.

Du bliver en del af det forebyggende team, som er tværfagligt sammensat af sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut samt social- og sundhedsassistent. Du vil få ansvar for at tilrettelægge din egen arbejdsdag, herunder planlægning, gennemførelse og opfølgning på forebyggende hjemmebesøg hos ældre. Dine arbejdsopgaver vil omfatte hjemmebesøg, telefonsamtaler, samt samarbejde med øvrige aktører i kommunen og civilsamfundet.

Du vil desuden være en af repræsentanterne for Sundhed og Omsorg i det tværfaglige rehabiliteringsforum under Beskæftigelse.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse som sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut eller lignende på bachelorniveau
  • Har relevant erfaring med relationsarbejde og med borgere i eget hjem, med fokus på deres ressourcer, funktionsevne og sundhedskompetencer
  • Har erfaring inden for geriatri og/eller psykiatri
  • Har interesse for og gerne erfaring med forebyggende indsatser hos ældre
  • Besidder sundhedsfaglige, sundhedspædagogiske og socialfaglige kompetencer
  • Kan skabe en god og tillidsfuld relation til borgeren og eventuelle pårørende
  • Formår at veksle mellem rollen som rådgiver og vejleder og samtidig respektere rollen som gæst i borgerens hjem
  • Ser værdien i at være sparringspartner på tværs af faggrupper, aktivitetstilbud og civilsamfund
  • Tager ansvar for egen faglighed og ser sparring som en naturlig del af samarbejdet
  • Har lyst til og erfaring med at arbejde selvstændigt, samtidig med at du er en god teamkollega, der bidrager til fællesskabet
  • Har godt humør og kan bidrage til en positiv stemning i en travl hverdag
  • Er vant til faglig dokumentation og har gode IT-kompetencer

Vi tilbyder:

  • En fast stilling med fokus på udvikling og borgernære løsninger.
  • Et velfungerende, tværfagligt team og et stærkt arbejdsfællesskab.
  • Indflydelse og frihed til selvstændig opgaveplanlægning
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling.
  • Ledelse tæt på med mulighed for sparring, støtte til prioritering og løbende fokus på din trivsel
  • Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst

Du skal have mulighed for at stille egen bil til rådighed

Du kan læse mere om Sundhedscenter Viborg på vores hjemmeside: https://sundhedscenter.viborg.dk

Ansøgningsfrist: Søndag den 22. juni 2025

Samtaler afholdes: Torsdag den 26. juni 2025

For yderligere information om stillingen, kontakt teamleder Inger Bøgh på tlf. 23 71 23 92

Vi glæder os til at høre fra dig!


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!