Vil du gøre en forskel i ét menneskes liv? Mandlig farsi-talende medarbejder søges til vores skønne plejehjem
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Vi søger en omsorgsfuld mandlig medarbejder, der taler farsi/persisk, til et en-til-en tilbud omkring en beboer på vores plejehjem, Hus 3 i Generationernes Hus. Her får du mulighed for at gøre en konkret forskel i beboerens hverdag gennem pleje, samtale og samvær.
Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område.
Vi søger dig, som:
- Har en sundhedsfaglig baggrund
- Taler farsi/persisk, så du kan kommunikere naturligt med beboeren
- Kan varetage helhedspleje og samvær med beboeren
- Behersker dansk i skrift og tale, så du kan dokumentere og samarbejde med kollegaer og andre fagpersoner
- Er stabil, ansvarlig og formår at arbejde selvstændigt
Derfor skal du vælge os:
Hos os får du en arbejdsplads, hvor du virkelig kan gøre en forskel – hver dag. Vi vægter både faglighed og menneskelighed højt, og du bliver en vigtig del af et team, hvor samarbejde og respekt for hinandens kompetencer går hånd i hånd.
Vi tilbyder dig:
- Et tæt og støttende samarbejde med tværfaglige kollegaer, som du kan sparre med
- En arbejdsplads, hvor dine sprogkundskaber er en værdsat kompetence
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel for både beboere og medarbejdere
- Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses efter dine behov
Om Generationernes Hus:
Generationernes Hus er organisatorisk forankret i Sundhed og Omsorg og er et nyskabende bolig- og velfærdsprojekt, der er opstået gennem et visionært samarbejde mellem Brabrand Boligforening og tre magistratsafdelinger i Aarhus Kommune; Sundhed og Omsorg, Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse.
Huset er moderne og rummeligt med skønne fælleslokaler som træningslokale, musikstudie, forsamlingshus, orangeri, træværksted og sanserum – faciliteter, som alle beboere kan nyde godt af.
Der er gode cykelfaciliteter og bus 3A går flere gange i timen lige til døren. Vi gør opmærksom på at der ikke tilbydes parkering.
Du kan læse mere om Generationernes Hus her: https://generationerneshus.aarhus.dk/.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt 1. juli 2025 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation..
Ugentligt timetal: 37 timer eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: viceforstander Sidsel Haahr Jensen på tlf. 24498833
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 20. juni 2025.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Generationernes Hus 3
Ansøgningsfrist: 20 June 2025
Placering: Thit Jensens Gade 3, Aarhus Ø, 8000, Aarhus C, Danmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.