Sommerferieafløser i Hjemmeplejen Grenaa
Norddjurs Kommune
Drømmer du om at blive sosu hjælper, sosu assistent, fysioterapeut, læge, sygeplejerske eller lignende hvor du arbejder med mennesker? Eller drømmer du måske om at spare nogle penge sammen til en rejse?
Så har hjemmeplejen Grenaa et sommerferievikariat til dig
Om arbejdet i hjemmeplejen Grenaa:
Du bliver en del af et selvstændigt, stærkt og velfungerende hus. Du får en masse engagerede kollegaer, der er en god blanding af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i alle aldre.
Hos os møder vi hinanden med respekt, hjælpsomhed, humor og høj faglighed. Det er vigtigt for os, at du får en god start på dit nye job, derfor kan du regne med en grundig introduktion.
På en arbejdsdag i hjemmeplejen, er dine primære opgaver at hjælpe borgerne med personlig pleje, praktisk hjælp, kommunikere med både borger, pårørende og kollegaer.
Du vil få en køreliste som planlæggerne har lavet til dig.
Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs kommune aktivt med at støtte borgerne, i at skabe rammerne for det liv, de ønsker. Med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden, samt ved at inddrage familie og netværk aktivt.
Det kræver dygtige medarbejdere, medarbejdere som DIG, som har lyst til at være en del af en udviklende kultur, du har lyst til at gøre en stor forskel, med dine nænsomme hænder og dit varme hjerte.
Om dig:
- Du trives i en travl hverdag, hvor dagene ikke er ens
- Du udviser medmenneskelig forståelse, respekt og omsorg for andre
- Du er stabil og fleksibel, så borgerne får den bedste hverdag
- Du er fortrolig med IT
- Du er god til at skabe positive relationer til både borgeren og kollegaer
- Du er minimum 18 år
Din arbejdsdag starter og slutter på Sygehusvej 8, 8500 Grenaa
De fleste af dine vagter vil være i ugerne 25-35 fra kl. 7-13, med arbejde hver anden weekend, så du kan sagtens nå stranden, med dine venner efter arbejde, før en ny og spændende arbejdsdag begynder.
Timeantal efter aftale
Ansøgningsfrist er d. 15. juni 2025.
Men send gerne din ansøgning allerede nu, da vi indkalder til samtaler løbende.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en sms, hvorefter vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt:
Afdelingsleder Vicki Dannemand tlf. 23 37 92 65
Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.
De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.
Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her:
Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks
Afdeling: Hjemmepleje Norddjurs
Ansøgningsfrist: 15 June 2025
Placering: Sygehusvej 12, 8500, Grenaa
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!