SSA som hjemmetræner til Distrikt 5, Hjemmeplejen

Fredericia Kommune



Er hjemmepleje og den rehabiliterende tankegang noget for dig?
Du skal have lyst til at møde borgerne i deres i eget hjem.
Du skal have stor interesse for rehabiliterende pleje, dokumentation og kompetenceudvikling.
Du skal være meget engageret og have lyst til at være med til at udvikle dit team.

Vi har brug for endnu en kollega til vores team af hjemmetrænere. Vi har for nylig gennemført en omstrukturering af hverdagsrehabiliteringen, hvilket betyder, at hvert distrikt nu selv har ansvaret for at arbejde med rehabiliterende indsatser. Du får derfor mulighed for at være med til at forme din egen stilling og bidrage aktivt til at udbrede den rehabiliterende tankegang i distriktet, så alle medarbejdere på sigt, styrkes i den tilgang.

I dag består teamet på Vejlevej af tre hjemmetræner. Derudover er der 10 medarbejdere samt to ergoterapeuter tilknyttet et afklarende team, som du vil få et særligt tæt samarbejde med.

Vores faglige fokus i hverdagen
Vi tager udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang til borgeren - både i træning, hverdagsliv og sygepleje. Vores arbejde tager afsæt i borgerens funktionsnedsættelse, og de rehabiliterende mål udarbejdes i tæt samarbejde med borgeren. Vi arbejder med helhedspleje og har en målrettet tilgang til opgaverne.

Vi arbejder med KMD Nexus og lægger stor vægt på dokumentation som en vigtig del af det tværfaglige samarbejde, den rehabiliterende indsats og den sygeplejefaglige kvalitet.

Sammen med Distrikt 4 udgør vi to fagligt stærke distrikter med i alt 130 medarbejdere fordelt på fire teams og to vagtlag. Vi er en solid og engageret medarbejdergruppe, som ønsker at levere pleje og støtte af høj kvalitet - altid med udgangspunkt i Fredericia Kommunes kvalitetsstandarder.

Et godt arbejdsmiljø er en høj prioritet hos os - og derfor er din medvirken vigtig. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger, som består af: husassistenter, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, planlæggere, terapeuter, en ernæringskonsulent og distriktslederen.

Vi ønsker
Du skal kunne levere god og rehabiliterende pleje og sygepleje, udvise handlekraft og aktivt bidrage til at udvikle og vedligeholde den daglige rehabilitering i samarbejde med det øvrige personale. Erfaring med rehabilitering er en fordel.

Derudover lægger vi vægt på

  • At du har et højt sygeplejefagligt niveau og kender dine faglige kompetencer
  • At du har gode samarbejdsevner og er indstillet på at hjælpe i andre udekørende grupper i kommunen, når borgerantallet er lavt.
  • At du har en rehabiliterende tilgang til sygepleje/ pleje og træning - med borgeren i centrum.
  • At du er en positiv person, der tager hverdagens udfordringer op med gåpåmod.
  • At du er glad og smilende og har en positiv tilgang til både arbejdet og dine kollegaer

Du skal have kørekort, da vi i Distrikt 5 også kører ud til borgere i bl.a. Bøgeskov, Egeskov og Trelde.

Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte distriktsleder Line Elmegaard Hansen 2215 3174 og planlægger Trine Paaske 22850029. Hvis der ikke svares, er du velkommen til at sende en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Din arbejdstid vil som udgangspunkt være 37 timer om ugen i dagvagt, med arbejde hver 3. weekend.

Tiltrædelse hurtigst muligt, dog senest 1. august 2025.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler løbende og sidste gang 25. juni 2025.
Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive kontaktet telefonisk.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
22. juni 2025.

Afdeling: Vest

Ansøgningsfrist: 22 June 2025

Placering: Vejlevej 121, 7000, Fredericia


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!