Det Socialpsykiatriske Botilbud Hertughaven søger en Social og Sundhedsassistent / Socialfaglig medarbejder
Sønderborg Kommune
Vi søger en ny kollega og medarbejder på Botilbud Hertughaven til en fast stilling med tiltrædelse den 1. august 2025 eller efter aftale.
Hertughaven er et socialpsykiatrisk døgntilbud i Sønderborg Kommune. Hertughaven består af Glashuset med 24 faste boliger samt 16 akut- og vurderingsboliger.
Målgruppen i Vurderingsafdelingen er kendetegnet ved, ofte at være uafklarede i forhold til fremtidige støttebehov, hvor flere af beboerne har livsvilkår som hjemløshed, dobbelt diagnoser, dom til behandling samt andre sociale og kognitive udfordringer.
Målgruppen i Glashuset har mange af de samme udfordringer og diagnoser som beboerne i Vurderingsafdelingen, men har ofte behov for et længerevarende ophold og støttebehov. Du skal være indstillet på at rotation mellem de to afdelinger kan forekomme.
Vagtfordeling vil på ca. 50 / 50 i blandede dag- og aftenvagter. Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. (Timetallet kan evt. forhandles). Der arbejdes 2½ weekend over en 6 ugers plan. Weekendvagter vil som udgangspunkt være i ulige uger.
Arbejdsopgaver:
- Du skal fungere som kontaktperson for flere af Hertughavens beboere og være med til, at fremme den enkeltes udvikling hen imod mestring af eget liv.
- Udarbejdelse af målrettede socialpædagogiske handleplaner med udgangspunkt i den enkelte beboers håb og drømme.
- Tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere samt pårørende.
Vi ser gerne, at du:
- Er uddannet Social og Sundhedsassistent, pædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske.
- Har erfaring med sindslidelser, misbrug og dobbeltdiagnoser.
- Kan støtte og motivere den enkelte beboer i et meningsfuldt og aktivt hverdagsliv på den enkeltes præmisser.
- Har en reflekterende og rehabiliterende tilgang til arbejdet.
- Er meget bevidst om dig selv og egne grænser samt psykisk robust.
- Er omstillingsparat og mestrer, at arbejde alene såvel som del af en større gruppe.
- Er struktureret og har en anerkendende tilgang til andre mennesker.
- Kan anvende IT som et naturligt redskab i hverdagen.
- Du har kørekort B.
Til gengæld tilbyder vi dig:
- Oplæring og introduktion til arbejdet med sindslidende.
- Et udfordrende og alsidigt arbejde, hvor ikke to dage er ens.
- Engagerede tværfaglige kollegaer og ledelse, hvor samarbejde, faglighed og sparring vægtes højt.
- Et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en naturlig del af dagligdagen.
- Indflydelse og ansvar i det daglige arbejde.
- En fremtidsorienteret organisation, hvor vi sætter ”borgeren ved roret”, i forhold til sammenhængende borgerforløb, rehabilitering, recovery, KRAP, hvor sundhedsfremme og forebyggelse er omdrejningspunkt i det daglige arbejde med den enkelte borger.
Botilbud Hertughaven er en del af Socialpsykiatrien Sønderborg Kommune og har adresse på Østergade 8, 6440 Augustenborg.
Yderligere oplysninger samt mulighed for en rundvisning kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Jacob M. Dinsen / telefon 27904513 eller centerleder Anders P. Olsen .
Ansøgningsfrist: Torsdag den 19. juni 2025. Ansættelsessamtaler: Torsdag den 26. juni 2025.
Ansættelsesforhold: Løn og ansættelsesvilkår i henhold til aftale mellem de faglige organisationer og Sønderborg Kommune.
Afdeling:
Lokation: Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 19 Jun 2025
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Sønderborg Kommune
Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.