Social- og sundhedshjælper søges: Bliv en vigtig del af hverdagen hos os og gør en forskel for ældre borgere

Høje-Taastrup Kommune



Vi søger flere social- og sundhedshjælpere til Distrikt 1 i hjemmeplejen i Høje-Taastrup Kommune. Hos os får du et arbejde, hvor du hurtigt bliver en vigtig del af teamet – og hvor du kan mærke, at du gør en forskel.

Vi har både ledige dagvagter (7.00-15.30) og aftenvagter (15.30-23.30). Lige nu har vi brug for hjælpere til dagvagt og en ledig stilling i aftenvagten i ulige uger.

Din rolle
Som social- og sundhedshjælper skal du udføre servicelovsydelser og personlig pleje for borgerne. Du skal yde støtte til deres daglige aktiviteter og samarbejde med kolleger om at skabe en tryg hverdag for borgeren.

Uanset din rolle arbejder vi rehabiliterende og tager altid udgangspunkt i borgerens egne behov og ønsker. Dokumentation og opfølgning sker i CURA.

Det får du hos os
Hos os får du friheden til selv at køre ud og planlægge din dag sammen med dit team. Du får mulighed for at bruge din faglighed til at finde de bedste løsninger sammen med borgerne – og vi bakker dig op med faglig sparring, tværfagligt samarbejde og en leder, der er nærværende og til at få fat på.

Vi tilbyder dig et arbejde, hvor:

  • Vi har faste ugentlige teams møder og triagemøde med sparring og erfaringsudveksling
  • Der er fælles frokost i kantinen hver dag og om fredagen mødes hele distriktet til frokost i huset
  • Der er frihed til at planlægge og udføre dine opgaver selvstændigt
  • Du kan bidrage med dine ideer og præge, hvordan vi arbejder

Vi søger dig, som:
Er uddannet social- og sundhedshjælper og god til at skabe ro og tryghed hos ældre borgere. Vi leder efter dig, der vil være med til at yde omsorg og hjælp, så borgerne kan få en god afslutning på dagen.

Vi ser gerne, at du:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Kan kommunikere på dansk i både skrift og tale
  • Er stabil, hjælpsom og god til at tage ansvar
  • Har kørekort (B) og kan køre ud til borgere i bil
  • Kan arbejde selvstændigt – men er en holdspiller

Send en ansøgning og bliv en del af Distrikt 1
Vi er ca. 35 medarbejdere fordelt på social- og sundhedshjælpere, -assistenter, planlæggere og en teamleder. Vi arbejder tæt sammen i mindre grupper, og vi lægger stor vægt på faglig sparring, tillid og godt humør. Der er et tæt samarbejde med sygeplejen, og der er ligeledes tilknyttet en farmakonom til distriktet, som giver kompetent sparring til bl.a. medicin.

Vi holder til i et nyt hus på Taastrupgårdsvej 28A, hvor alle kommunens hjemmeplejedistrikter bor under samme tag. Her er kantine, gode fælles faciliteter og nem adgang til både biler og cykler, når du skal ud til borgerne.

Praktiske oplysninger
Der er mulighed for 37 timer om ugen med weekendvagt hver 3. uge.

Ønsket opstart er den 1. august 2025, men hvis det falder sammen med din ferie, kan vi godt vente på dig.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Ansøgningsfrist er den 22. juni 2025
Vi holder samtaler løbende og senest den 25. juni.

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte daglig leder Vivi Fjelsted på 23816318.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Afdeling: Hjemmeplejen

Ansøgningsfrist: 22 June 2025

Placering: Taastrupgårdsvej, 28A, 2630, Taastrup, Danmark


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 22.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!