Social- og sundhedshjælper i dagvagt til vores cykeldistrikt centralt i Køge

Køge Kommune



Vi søger en dygtig social- og sundhedshjælper i dagvagt til vores hjemmepleje i Lokalteam Køge Øst.
Du kan let søge stillingen ved at besvare de 4 spørgsmål – resten tager vi til samtalen.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et team, hvor vi arbejder med sammenhængende pleje, forebyggelse og rehabilitering i borgernes eget hjem.

Vi arbejder ud fra, at den enkelte borger oplever, at hjælpen tager udgangspunkt i deres konkrete behov, og at der er kontinuitet og færrest muligt personale, der kommer i borgerens hjem.

Hos os får du blandt andet mulighed for at få:

  • Faglig udvikling og sparring på din opgaveløsning
  • Indflydelse på planlægningen af din egen arbejdsdag og kørelister
  • God introduktion med introprogram og mentor

Hvem er vi
I Lokalteam Køge Øst er vi ca. 90 fastansatte medarbejdere med baggrunde som SSH, SSA, sygeplejersker og terapeuter samt et hold af faste afløsere.

Vi bor centralt i Køge og ligger tæt på offentlige transportmuligheder.

Vi går hver dag på arbejde for at bistå borgerne med den rette hjælp og støtte, så de kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt.

Vi arbejder i tværfaglige miniteams, der er sammensat af SSH’er, SSA’er og faste afløsere, der alle står sammen om at levere enestående pleje & rehabilitering til vores borgere. Derudover er der tilknyttet sygeplejersker og terapeuter, der fungerer som sparringspartnere og faglige vejledere i teamet.

Med et job hos os, bliver du en del af en spændende kommune, der arbejder aktivt med udvikling og samskabt styring i opgaveløsningen.

Hvem er du
Vi forventer, at du er uddannet social- og sundhedshjælper (SSH).
Det er et stort plus, hvis du har minimum 2 års erfaring med plejeopgaver, men du kan også være en dygtig nyuddannet.

Vi er et cykeldistrikt, så du behøver ikke at have kørekort. Du skal være indstillet på at anvende din egen cykel, som du vil modtage cykelgodtgørelse for.

Derudover er vores rette kandidat:

    • Indstillet på at møde kl. 07.00, hvor vores arbejdsdag starter.
    • Respektfuld og tydelig i sin skriftlig - og mundtlig kommunikation med borgere, pårørende og kolleger.
    • God forståelse for dokumentering. Vi dokumenterer i Nexus.
    Det er vigtigt at du som vores nye kollega bidrager til et positivt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden, så alle kan have en god arbejdsdag.

    Ansøgning og vilkår
    Stillingen er på 37 timer i dagvagt samt vagt hver 2. weekend.

    Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

    Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. august 2025.
    Der er ansøgningsfrist tirsdag den 17. juni 2025, og vi forventer at holde samtaler i uge 26.

    Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” og besvare de 4 spørgsmål samt vedhæfte dit CV. Du skal altså ikke vedhæfte en ansøgning.

    Du vil få tjenestested på Gymnasievej 8, 4600 Køge.

    Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Louise Malmroes Holland på mail: eller telefon 23 99 28 53, eller teamleder Tine Johnsen på mail: eller telefon 21 77 54 65.

    I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med mere end 5.000 dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

    Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

    Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

    Spørgsmål
    Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
    Louise Malmroes Holland
    Teamleder

    +45 23 99 28 53

    Tine Johnsen
    Konstitueret teamleder

    +45 56 67 67 34

    Ansøgningsfrist:
    17. juni 2025
    kl.: 23:59
    Ansættelse:
    1. august 2025


    Placering

    Geografiske områder

    Fuldtidsjob
    Ansøgningsfrist d. 17.06.2025

    Jobsøgerinteresse


    Ansøg / kontakt
    Ansøgningsfrist d. 17.06.2025
    Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

    Ansøg / kontakt

    Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

    Opret agent


    Opgrader opslaget

    Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!