Ergoterapeut til Bostedet Munkehatten
Odense Kommune
Bostedet Munkehatten søger en ergoterapeut til vores døgnafdeling.
Om os
Munkehatten er et bo- og beskæftigelsestilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Her bor 53 borgere i alderen 21-63 år, hvoraf størstedelen af borgerne er immobile, men du vil hurtigt opdage at kørestole ikke er en hindring for at komme vidt omkring.
Kommunikationen er mangfoldig afhængig af den enkelte borgers formåen, og vi anvender en bred vifte af metoder i form af både analoge såvel som digitale værktøjer, når vi kommunikerer med vores beboere. Beboerne har brug for omfattende støtte i alle livets sammenhænge.
Borgerne er fordelt på 4 afdelinger, og du bliver tilknyttet en af afdelingerne. Som også har egen afdelingsleder.
I dagtimerne har de fleste borgere et tilbud om beskæftigelse i henholdsvis Munkehattens aktivitetstilbud samt eksterne aktivitetstilbud. Både borgere og medarbejdere sætter godt humør højt på dagsordenen hver dag!
Om jobbet
Du indgår et i tværfagligt samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogiske assistenter, omsorgsmedhjælpere og fysioterapeuter.
Opgaven hos beboerne er ens uanset faglig baggrund, men alle løser opgaver tilknyttet den enkeltes monofaglighed. Som ergoterapeut vil du have din faglighed med dig og have ansvarsområder inden for bl.a. hjælpemidler.
Vi bestræber os på at være en attraktiv arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, et godt arbejdsmiljø, men vi ved at dette kræver en fælles indsats. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang.
Stillingen er på 35 timer, med mulighed for 37 timer. Du vil få en blanding af dag og aften vagter og hver 3. weekend.
Om dig
Om du har mange års erfaring, eller om du er nyuddannet betyder ikke så meget. Det vigtigste for os er, at du:
- Er uddannet ergoterapeut
- Har lyst til at bringe ergoterapien i spil i det pædagogiske felt
- Formår at sætte ord på egen faglighed
- Vil tage et medansvar i det gode arbejdsmiljø
- Har et positivt menneskesyn
- Har gode samarbejdsevner og tør at indgå i en feedback kultur
- Kan agere, bevare overblikket og har en anerkendende tilgang i komplekse situationer, hvor man indimellem rent fagligt må indgå kompromisser
- Er nysgerrig af natur
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse så hurtigt som muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i at vide mere om os, jobbet eller har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Trine Nørgaard på 24 87 20 69.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. juni 2025, og samtaler afholdes i uge 26.
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
20. juni 2025
Arbejdstid:
Fuldtid, Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Kontaktperson i annoncen:
Trine Nørgaard
Tlf. nr. i annoncen:
24 87 20 69
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!