To SSH´ere og en SSA til Distrikt 4 Vest og 5 Nordvest
Fredericia Kommune
Kunne du tænke dig at være en del af et fast team af aftenvagter, med godt samarbejde og høj faglighed? Så skal du læse med her!
I Distrikt 4 Vest og Distrikt 5 Nordvest opnormerer vi medarbejdergruppen i aftenvagten og søger to SSH’ere og en SSA, som er fagligt stærke og engagerede. Distrikt 4 og 5 har til huse på Vejlevej og er 130 medarbejdere, fordelt på dag- og aftenvagter.
Hos os er faglighed og engagement i højsædet. Vi har stort fokus på godt samarbejde i teamet og også tværfagligt med andre afdelinger, både i distriktet, men også uden for distriktet, som f.eks.I hjælpemiddelafdelingen og visitationen.
Vi brænder for at yde omsorg for mennesker i alle aldre, og vores rummelighed er vigtig i samarbejdet med borgeren.
Vi arbejder rehabiliterende og efter strategien Længst muligt i eget liv. Vi ønsker at betjene vores borgere med god kvalitet og service. Vi går en ny tid i møde med den nye ældrelov, hvor man er omstillingsparat, men som også giver mulighed for, at du som medarbejder kan medvirke til at forme den nye struktur og udvikle din faglighed.
Vi vægter, et godt arbejdsmiljø og giver ikke op, før vi har den gode løsning, hvorfor din medvirken er vigtig.
Du arbejder tæt sammen med dine kolleger, som består af medhjælpere, SSH’ere, SSA’er, sygeplejersker, planlæggere, terapeuter og distriktslederne.
Aftenteamet er et fagligt stærkt team, som brænder for at give borgerne god pleje. Samarbejde og god energi betyder meget for teamet, som er sammensat af medarbejdere i alle aldre.
Vi tilbyder dig en afvekslende arbejdsdag
- Her er borgeren i centrum
- En arbejdsdag med spændende udfordringer og stort ansvar
- Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang og med udgangspunkt i principperne om trænende hjemmehjælp på tværs af faggrupper og med fokus på udviklingsmuligheder for den enkelte borger
- Vi lægger vægt på din indflydelse og dit medansvar
- Vi har fokus på at skabe god trivsel for både dig, dine kolleger og vores borgere
- Gode og engagerede kolleger, der sætter stor pris på et godt arbejdsmiljø
- Rig mulighed for at gøre brug af dine kompetencer samt mulighed for at udvikle disse.
Vi forventer, at du
- er uddannet SSH eller SSA og har erfaring fra hjemmeplejen og gerne fra aftenvagt
- er fagligt bevidst, engageret og stabil
- arbejder selvstændigt, tværfagligt, reflekterende, og at du har evne og vilje til samarbejde
- er ansvarsbevidst, ærlig og fleksibel og kan arbejde ud fra principperne om trænende hjemmehjælp
- udviser engagement og et positivt livssyn
- har flair for IT og gerne kendskab til Nexus
- har kørekort.
Vil du vide mere
Kontakte distriktslederne Line Elmegaard Hansen, 221 53174, Randi Bjerregaard, 2565 2415 eller planlægger Lynn Olsen, 2510 5568.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingen er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Vi er meget åbne for muligheden med en kombination af aften og dagvagter, med arbejde hver 2. weekend
Der er tale om tre faste stillinger.
Tiltrædelse 1. september 2025 – eller snarest derefter.
Ansættelsessamtaler
Afholdes den 21. juli 2025.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
15. juli 2025.
Afdeling: Nord Vest
Ansøgningsfrist: 15 July 2025
Placering: Vejlevej 121, 7000, Fredericia
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredericia Kommune
Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.