Social- og sundhedsassistent til dagvagt i hjemmeplejen

Rødovre Kommune



Brænder du for at gør en forskel i vores borgeres liv, og vil du være en del af et stærkt fællesskab med fagligt fokus? Så er det måske dig, vi leder efter!
Rødovre hjemmepleje er i rivende udvikling, og derfor søger vi en faglig dygtig social- og sundhedsassistent til fast dagvagt.
Du bliver en del af en engageret og kompetent gruppe, hvor vi lægger vægt på trivsel, humor og gensidig respekt. Vi arbejder tæt sammen og prioriterer tid til faglig sparring.

Arbejdet i hjemmeplejen kan variere, fordi mennesker selvfølgelig er forskellige, og vi møder vores borgere med værdighed. En hverdag som social- og sundhedsassistent hos os består bl.a. i at

  • udføre planlagte sygeplejeopgaver
  • beskrive, handle og evaluere på sygeplejefaglige problemstillinger
  • hjælpe borgeren med praktisk og personlig pleje, omsorg og nærvær
  • vurdere almen tilstand og sørge for at det vigtige dokumenteres i CURA
  • indgå i daglig sparring og fælles refleksion med dine kolleger

Vi hjælper hinanden, og hjælper dig godt fra start.
For at du kommer godt fra start, følges du med en erfaren kollega, som viser dig vores dagligdag. Du vil også have mulighed for at sparre med en sygeplejerske.

Vi har fokus på godt arbejdsmiljø, og du kommer bl.a. på kursus i CURA og forflytning.

Din profil
Det er et krav, at du er uddannet social- og sundhedsassistent.
Vi har brug for dig som

  • har erfaring fra hjemmeplejen
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • er positiv med et smil på læben, og du har lyst til at gøre en vigtig forskel i vores borgeres liv
  • har en naturlig interesse i borgere, og er god til at bevare roen
  • sætter din faglighed i spil, og har lyst til at dele den med dine kolleger

Derfor skal du vælge os
I Rødovre hjemmepleje er vi særlig stolte af at vi

  • koordinerer og deler vores viden, så vi hæver vores faglige niveau
  • løfter i flok, og har hjertet med os, når vi går på arbejde
  • tilbyder sundhedsordning
  • arbejder med en anerkendende tilgang i en åben og respektfuld dialog
  • griner og det smitter

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, kan du læse på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte gruppeleder Merete Bjørnholt på telefon: 51539618

Ansøgning
Ansættelse ønskes snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende. Skynd dig at sende din ansøgning ved at kikke på knappen "søg job" senest den 26-06-2025.
Husk at vedlægge relevante dokumenter, herunder ansøgning og CV.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 26.06.2025

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 26.06.2025
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!