Pædagogisk assistent til Specialskolen Lolland, Centerafdelingen Maribo
Lolland Kommune
Har du stærke relationskompetencer og brænder du for at arbejde med børn med særlige behov? Ønsker du at gøre en reel forskel – hver dag? Så er det måske dig, vi søger til en fast stilling som pædagogisk assistent i Specialskolen Lolland, Centerafdelingen Maribo.
Vi har en spændende stilling ledig som pædagogisk assistent på 37 timer om ugen, fordelt mellem skole og SFO – med ca. 2/3 af tiden i skole og 1/3 i SFO. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor vi arbejder målrettet med at skabe trygge, udviklende og strukturerede rammer for børn med forskellige udfordringer.
Et arbejdsfællesskab med mening
Som pædagogisk assistent hos os får du en vigtig rolle i børnenes hverdag, hvor du både er tilknyttet undervisningsmiljøet i skolen og det pædagogiske arbejde i SFO’en. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og har fokus på at skabe sammenhæng og gennemsigtighed for børnene i både lærings- og fritidsdelen af dagen.
I både skole og SFO arbejder vi ud fra en mentaliserende tilgang og benytter metoder som Low Arousal og neuropædagogik, med fokus på at forstå og forebygge udfordrende adfærd. Børnene er opdelt i mindre grupper, hvilket giver mulighed for nærvær og struktur – og dermed de bedste betingelser for læring, trivsel og relationer.
Vi lægger vægt på, at du
- Er positiv, rummelig og har lyst til at arbejde med børn, der har særlige behov
- Kan bevare ro og overblik – også når dagen ikke går som planlagt
- Har gode evner i konflikthåndtering og arbejder anerkendende og mentaliserende
- Kan danne og vedligeholde tillidsfulde relationer til både børn, kollegaer og forældre
- Er tydelig i din kommunikation og samarbejder konstruktivt på tværs af faggrupper
- Trives i en varieret og omskiftelig hverdag
Dine faglige kompetencer
- Du er uddannet pædagogisk assistent
- Du har erfaring med specialpædagogik fra skole og/eller SFO
- Du har kendskab til – eller lyst til at lære om – Low Arousal og neuropædagogik
- Du kan formulere dig klart og reflekteret – både mundtligt og skriftligt
- Du er engageret i faglig udvikling og deler gerne din viden
Vi tilbyder dig
- En fast stilling på 37 timer/ugen
- En hverdag præget af faglighed, samarbejde og høj trivsel
- Mulighed for løbende kompetenceudvikling
- Et meningsfuldt arbejde med en børnegruppe, hvor du gør en forskel hver dag
- Tæt kollegial sparring og et stærkt netværk på tværs af Specialskolens matrikler
Der vil være arbejde i skolernes ferie.
Løn og ansættelseskrav
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse
Ansøgningsproces
Send din ansøgning senest d. 22. juni 2025.
Samtaler vil blive afholdt løbende, dog senest uge 26.
Vi glæder os til at tage imod dig på din første arbejdsdag mandag den 1. september 2025.
Har du spørgsmål?
Du er meget velkommen til at kontakte SFO-leder Helle Rønne for yderligere oplysninger om stillingen på Tlf.: +45 23 61 08 51.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Ansøgningsfrist:
22. juni 2025
Tiltrædelse:
1. september 2025
Afdeling:
Specialskolen Centerafdelingen
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Ansættelsesvilkår:
Fuldtid
Kontakt:
Helle Rønne
Tlf.: +45 23 61 08 51.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Lolland Kommune
Hver dag leverer vores 3.500 medarbejdere professionel offentlig service til godt 42.000 borgere. Samtidig forbereder vi os på en fremtid, hvor vi skal finde bedre og billigere måder at løse velfærdsopgaver med fokus på ny teknologi, innovation, forebyggelse og digitalisering.