Social- og sundhedsassistent til plejehjemmet Egely
Ballerup Kommune
Kunne du tænke dig at gøre en forskel for ældre borgere på Ballerups hyggeligste plejehjem? Hvis du desuden har erfaring som oplæringsvejleder for SSA/SSH-elever eller ønsker at få det, så har vi måske drømmejobbet til dig:
Vi tilbyder en spændende stilling til den helt rigtige social og sundhedsassistent. Stillingen er i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend.
Dine vigtigste opgaver
Som medarbejder på Egely kommer du tæt på borgerne. Din indlevelse, din faglighed og din opmærksomhed på deres situation er afgørende for, at vi kan give dem en god livskvalitet og sundhed i en stabil og tryg hverdag. Som social og sundhedsassistent er det dit ansvar at sikre den sygeplejeagtige indsats bliver fulgt, bla. ved daglig triage, hvor du får indblik i beboerforløbene og i samarbejde med kollegaer og andre samarbejdspartnere.
Du skal være med til at sikre den røde tråd i dokumentationen og hjælpe og støtte vores beboere til at leve det liv som de ønsker sig.
I arbejdet som oplæringsvejleder er dine vigtigste opgaver at være faglig velfunderet, pædagogisk og imødekommende, og aktivt deltagende i plejeforløbene. Vi forventer, at du fremstår ansvarsfuld i alle henseender, der vedrører kerneopgaven og studiemiljøet.
Du får et tæt samarbejde med den koordinerende vejleder som har sin daglige gang på vores søsterplejehjem Kirstinehaven, men som kommer ugentligt til Egely mhp. at støtte op om eleverne og dig.
Dine kompetencer
Du skal være åben og modtagelig for nye ideer. Både som vejleder og kollega er du en rollemodel og du skal udvise klar og tydelig holdning til pleje og omsorg, der er i harmoni med enhedens vision, kerneopgave, mål og værdier
Derudover er det vigtigt at du:
- Er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
- Evner at se det hele menneske og tilrettelægge plejen derefter
- Er nærværende og til stede hos beboerne.
Det får du hos os
Vi er et lille sted, hvor der er hyggeligt at være og hvor alle kender alle. Vi er 25 fastansatte faglærte personaler, både erfarne og nyuddannede og derudover har vi sekretær, aktivitetsmedarbejder og udviklingssygeplejerske to til tre dage/ugen, vi hjælper hinanden og har hver især flere ansvarsområder.
Hvem er vi
Vi synes, at Egely er et unikt lille sted hvor her både bor 14 beboere på vores plejehjem og her også er 18 ældreboliger. Som ansat på Egely har du din daglige gang begge steder og det giver mulighed for flere perspektiver på plejen og det liv der leves her. Vi har en stor smuk atriumgård som vi bruger som fællesrum, hvor beboere fra ældreboligerne mødes med beboerne fra plejehjemmet i forskellige aktiviteter.
Vil du vide mere
Syntes du, at stillingen lyder interessant og har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Geyer på telefon 2036 1848.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. juli 2025 eller efter aftale.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: 20. juni 2025
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi indhenter straffeattest.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ballerup Kommune
Ballerup Kommune er en københavnsk forstadskommune beliggende i Region Hovedstaden på Sjælland.